Rekordlav ledighed: Økonomien buldrer frem
Grønlænderne har hænderne fulde. Der er nemlig mere at lave end nogensinde før.
I maj måned har Grønlands Statistik registreret et fald i ledigheden på 15,6 procent i forholdet til året før. Det vil sige, at der nu kun er 1261 arbejdssøgende i Grønland.
Og selvom Grønland er et land med store udsving på grund af sæsonarbejde, og foråret er en tid, hvor mange kommer i arbejde igen, så er det alligevel et stort udsving, siger direktøren i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen – men det overrasker ham ikke. Det går nemlig godt i Grønland:
- Jeg er ikke overrasket over, at det ser sådan her ud, for der er en kæmpe efterspørgsel efter arbejdskraft. Både faglært og ufaglært. Et fald på 16 procent mellem årene er udtryk for, at der er godt gang i økonomien. Det er også det, vi ser i Grønland. Det buldrer faktisk derudaf, siger han og forsætter:
- Når man er en økonomi i vækst, så kræver det jo også flere hænder. At det så trækker mere på arbejdsstyrken, er for mig ikke en overraskelse.
En isoleret økonomi
Og selvom han ikke er overrasket over den lave ledighed, så kommer det alligevel lidt bag på ham, at der stadig er så stort skub i Grønlands økonomi. For i resten af verden er den stort set gået i stå:
- Det er bemærkelsesværdigt, fordi det vi så efter COVID19, var en kæmpe efterspørgsel efter arbejdskraft, og der var store forventninger om nedgang flere steder i verden. Man har jo også set en kæmpe afskedigelse i byggebranchen for eksempel i Danmark. Men det har altså ikke ramt Grønland på samme måde. Der er stadig gang i den.
En del af forklaringen er nok, at Grønland er et ret isoleret land. En ø for sig selv i den store verden. På samme måde er Grønlands økonomi også ret isoleret og bliver ikke på samme måde påvirket af, hvad der sker ude på verdensmarkederne:
- Fordelen med denne her økonomi og måden den er konstrueret på er, at vi ikke følger så meget med, når det går ned i verden. Men omvendt følger vi heller ikke med op i samme tempo. Så vi ligger egentligt meget stabilt og kan kigge ind i fremtiden.
Investeringer i infrastruktur har banet vejet for fremgang
Han peger især på de store lufthavnsbyggerier, en fremgang i turismen og så selvfølgelig – som altid fristes man til at sige – fiskeriet, som forklaringer på, at det går så godt for Grønland i disse år:
- Det betyder rigtig meget for landets økonomi med de store infrastrukturprojekter. Nogle af de afledte investeringer og effekter af de her store projekter. Så det går godt for Grønlands økonomi, og det har vi da også en forventning om, at det bliver ved med.
Derfor understreger han også, at det er vigtigt at opretholde investeringerne i det offentlige. For det er ikke kun det, som har banet vejen for, at det går så godt. Det er også en nødvendighed, hvis man skulle kunne dække de stigende udgifter i det offentlige:
- Der er en meget positiv effekt ved, at både det offentlige og det private investerer, for det holder gang i økonomien. Men hvis det går i stå i et forsøg på at spare, så har det nogle negative effekter, siger han og forsætter:
- Så vi skal absolut tage alvorligt, at vi ikke har nogle reformer som forholder sig til, at vi om 10-12 år har udsigt til, at vi kommer til at mangle en milliard kroner.