Nationalbanken: Grønlands økonomi har det bedre end mange andre lande - men det vender
Hvis du synes, det er blevet dyrt at handle til aftensmaden, er det langt værre for forbrugere i Europa og USA.
Det er kort sagt konklusionen fra Nationalbanken i København, som har set den grønlandske økonomi efter i sømmene.
- Det er et beskedent inflationspres sammenlignet med andre lande, skriver Nationalbanken i en spritny analyse.
Priserne herhjemme var i juli i år steget med 2,2 procentpoint i gennemsnit siden juli 2021. Det svarer til, at hvis en pakke kød sidste sommer kostede 100 kroner, kostede den i sommer i år 102,22 kroner.
Dog er priser på fødevarer og fragt fra udlandet steget mere, ligesom olieprodukter til fiskeriet også er det.
Når priserne ikke er steget mere, skyldes det, at Grønland ikke er ramt af den energikrise, som især Europa og USA er lige nu på grund af krigen i Ukraine. De vestlige lande har indført et forbud mod varer fra Rusland, og det går særligt ud over priserne på gas og olie.
Men Grønland får en del vedvarende energi fra lokale vandkraftværker. Og så har det selvstyreejede selskab Polaroil pligt til at forsyne landet med olie- og dieselprodukter gennem en fastpris-servicekontrakt, som blev indgået før krigen i Ukraine.
Aftalen betyder, at prisen på olie til Grønland er uændret frem til 2023.
- De indgåede aftaler om fast pris på olieprodukter har indtil videre afskærmet landet fra prisstigninger på energiprodukter og bidraget til det beskedne inflationspres i år, skriver Nationalbanken.
Men sådan kommer det ikke til at fortsætte.
For hvis krigen i Ukraine fortsætter, falder priserne i udlandet ikke, heller ikke på olie. Og det vil ramme Grønland.
- På længere sigt er det ikke muligt at afskærme Grønland fra den internationale prisudvikling, og højere energipriser vil løfte forbrugerpriserne, især når fastprisaftalerne udløber i 2023, skriver Nationalbanken.
Masser af arbejde at få - i de store byer
Lige nu har Grønland dog en del af stå imod med over for en kommende økonomisk krise.
Priserne på fisk og skaldyr har nemlig været høje i flere år, og det har givet flere penge i landskassen.
Desuden er der stort set ingen arbejdsløshed i flere af de store byer som Nuuk og Ilulissat, hvor ledigheden er under to procent. Det skyldes især flere anlægsprojekter som lufthavnsbyggerier og husbyggerier, mens der samtidig er flere stillinger i den offentlige administrationer. Det bliver altså ansat flere og flere mennesker i kommunerne og selvstyret.
Sværere er det dog, hvis man søger job i Tasiilaq eller det meste af Sydgrønland. Her er flere end seks procent af befolkningerne uden job.
Men overordnet er Grønlands økonomi bedre end i mange år, lyder det i analysen.
- De gode år i fiskeriet har smittet bredt af på forbruget i samfundet, på investeringerne i fiskeriet og på selvstyrets indtægter fra den såkaldte ressourcerenteafgift på fisk og skaldyr.
Behov for økonomiske reformer Nu
Men - for der er et stort 'men': Det fortsætter ikke uden alvorlige ændringer.
Antallet af ældre mennesker i Grønland stiger nemlig, mens den yngre generation er mindre. Kort sagt er der færre folk til at betale for den hjælp, som ældre borgere har behov for fra det offentlige.
- De offentlige udgifter til pension, sundhedsvæsen og ældrepleje vil derfor stige i fremtiden, og det udgiftspres er ikke finansieret med de gældende regler, skriver Nationalbanken.
Og det er et kæmpe problem, som betyder, at politikerne i Inatsisartut skal skynde sig at lave reformer, der giver langt flere indtægter til landskassen, end der kommer i dag - og samtidig gør udgifterne for landskassen mindre.
Noget, som økonomiske eksperter har råbt op om i adskillige år.
- Holdbarhedsproblemet nødvendiggør politiske prioriteringer, der både kan begrænse udgiftsvæksten og skabe flere skatteindtægter via bl.a. højere erhvervsdeltagelse og nye erhverv inden for råstofsektoren, turisme, mv., står der i analysen.
Og det vil blive nødvendigt at ramme almindelige mennesker på pengepungen for at få råd til det.
For eksempel bør skattesystemet ændres, foreslår Nationalbanken, så flere ting bliver beskattet end bare af den løn, du tjener.
Det kan for eksempel være ved at sætte skat på salg af en bolig eller ved at lægge skat oven i lejen til selvstyret af fjeld til et hus.
Det kan også være ved at hæve afgiften på fossile brændstoffer, som samtidig vil få folk til i stedet at bruge af vedvarende energi som vandkraft og affaldsvarme, foreslår Nationalbanken.
