GE og KNAPK: Rejefiskerne bliver ramt økonomisk
Sådan lyder det enstemmigt fra både KNAPK og GE, som frygter, at det uden en fast kvote kan blive sværere at optage et lån til nye investeringer.
- De meldinger, der allerede er kommet, har haft konsekvenser, da nogle midlertidigt har indstillet deres investeringer i nye trawlere, siger konsulent i Grønlands Erhverv Bent Sørensen til KNR.
Naalakkersuisut har meldt ud, at de vil tage rejekvoterne fra de nuværende indehavere, så de kan blive fordelt på ny.
LÆS OGSÅ Fælles rejefront mod Naalakkersuisut
Usikkerhed gør det sværere at låne
Ifølge Grønlandsbanken kan det netop betyde, at rejefiskere få sværere ved at finansiere fremtidige investeringer.
- Generelt er usikkerhed jo ikke så godt, når man skal opnå finansiering, siger direktør i Grønlandsbanken Martin Kvistgaard.
Konsekvensen for fiskerne kan ifølge Grønlandsbanken blive, at det for nogle bliver lidt dyrere og mere besværligt at låne penge.
- og for andres vedkommende kan det måske være umuligt at gøre. Men det kommer altså an på en individuel betragtning.
I sådan en vurdering spiller evner, kapital og rettigheder til at fiske ifølge Martin Kviesgaard en alt afgørende indflydelse på, om man kan låne penge eller ej.
LÆS OGSÅ GE og SIK i kvote-krig med Enoksen
Økonomisk usikkerhed
Formanden for KNAPK frygter desuden, at det kan ramme fiskerne økonomisk. For med rejekvoterne i hånden kan fiskerne nemlig optage lån i banken i dårlige tider, og dermed bliver kvoterne også brugt som en form for forsikring.
- Hvis det bliver taget fra dem, bliver vi nødt til at spørge, hvem skal så give dem forsikringer, og hvem skal betale det? Hvis det, der er blevet deres ejendom, bliver frataget, hvem skal betale, og hvor stor bliver regningen, siger Henrik Sandgreen.
