Rapport: Reform af fiskeriet vil betyde langt større indtjening

Grønland kan tjene et stort millionbeløb hvert år, hvis Naalakkersuisut reformerer fiskeriet og bl.a. dropper fokusset på indhandling og bearbejdning langt kysten.

 Det viser en rapport, som Grønlands Statistik har bestilt af forskere på Københavns Universitet, men som ikke er blevet offentliggjort endnu. Det skriver AG.

Rapporten konkluderer, at fiskeriet er unødig dyrt, fordi man fra politisk side bruger fiskeriet til at opretholde arbejdspladser, særligt i mindre byer, hvor der er indhandlingssteder.

Men hvis man lader de indenskærs rejekvoter blive solgt til havgående skibe, der især producerer skalrejer, vil det betyde et trecifret millionbeløb i merindtægt. 

For selv om det vil betyde fyringer af 430 arbejdspladser, vil det samtidig give næsten én million kroner ekstra i indtægt for hver ledig stilling pga. effektiviseringen, lyder det ifølge AG i rapporten.

- Jo flere der arbejder i fiskeriet, desto færre fisk vil der være i fremtiden, og jo mindre effektive er fiskerne. Fiskerisektoren er en dyr sektor at tage beskæftigelseshensyn i, lyder det i rapporten, som Max Nielsen, lektor på Københavns Universitet, har stået i spidsen for.

En anden anbefaling er, at Grønland i højere grad skal sælge uforarbejdede fisk direkte til udlandet. Indtjeningen på en rå hellefisk er fx langt højere end en forarbejdet hellefisk.

Og så bør Selvstyret droppe landingspligten og selv lade fiskerne bestemme, hvor de vil fiske og sælge deres fangst, lyder anbefalingen.

Selv om rapporten ifølge AG blev afleveret til Departementet for Fiskeri og Fangst i december, er den endnu ikke blevet fremlagt for naalakkersuisut.

Lektor Max Nielsen ønsker ikke at kommentere sagen, før rapporten er blevet offentlig præsenteret, oplyser han til KNR.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt