Frederik og Kim reddede et liv i lufthavnen

To medarbejdere fra Kommuneqarfik Sermersooq reddede sidste lørdag liv i lufthavn Kulusuk.
Foto © : Sermersooq
09. marts 2017 14:36

Mens flypassagerere ventede på deres fly i Kulusuk Lufthavn opstod der dramatik, som takket være kendskabet til hjertestartere endte godt.

- Mens vi snakkede sammen, så var der en, jeg snakkede med, der sagde, 'der er, en der faldet om udenfor', fortæller fagchef for sundhed, forebyggelse og fritid i Kommuneqarfik Sermersooq, Frederik Lundblad, der reagerede med det samme.

 - Jeg prøvede at mærke pulsen, jeg kunne ikke mærke noget, så åbnede jeg jakken og trøjen og t-shirten for at kunne forberede ham til hjertestarteren og hjertemassage, siger Frederik Lundblad.

Hjertestarter reddede liv

Og kollegaen Kim Rosing kom med hjertestarteren, som heldigvis hurtigt fik mandens hjerte til at slå igen.

 - Og så foretog jeg den analyse igen, og så kunne vi med det samme se, at hjertet var startet igen og manden var begyndt at trække vejret, siger Frederik Lundblad, der har været på førstehjælpskursus flere gange. 

LÆS OGSÅ Patient reddet af blod fra kommunens medarbejdere

Flere instruktører på vej

Og det er vigtigt at flest muligt kan yde førstehjælp og er bekendt med, hvordan en hjertestarter fungerer, siger man fra Røde Kors i Grønland.

- Hvis man får et kursus i førstehjælp, så ved man hvad man skal gøre og så er man ikke bange for at gå igang med at redde et andet menneskes liv. Nu har vi lige hørt historien fra Kulusuk og det er jo en rigtig dejlig historie, siger sekratariatschef i Kalaallit Røde korsiat Kirsten Mortensen.

Der findes ca. 75 førstehjælpsinstruktør i alt i Grønland, og om 14 dage kommer der 13 nye instruktører.