RAPPORT Lund Olsen vil bruge rapport i kamp mod dansk forskelsbehandling

Grønlændere, som er bosat i Danmark bliver mødt med fordomme, når de henvender sig til det offentlige. De bliver også nedprioriteret, når de søger job. Det dokumenterer den seneste undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder.
Naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Lund Olsen, vil have politikerne i Danmark på banen.
23. oktober 2015 18:18

Men med den nye rapport er der kommet et værktøj, hvor både det danske folketing og Naalakkersuisut kan være med til at gøre noget ved de problemer, som hver femte tilflytter til Danmark oplever, mener naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Lund Olsen:

-  Der er rigtig rigtig mange velfungerende grønlændere i Danmark, men på grund af de fordomme, der er ved danskere omkring grønlændere, så bliver mange velfungerende  grønlændere tilsidesat, når de søger job. Det bliver danske politikere nødt til at gøre noget ved, siger Martha Lund Olsen til KNR.

Læs også RAPPORT Grønlændere bliver diskrimineret i Danmark

Forskelsbehandling mod grønlændere, der henvender sig til de offentlige kontorer, har været kendt længe, mener naalakkersuisoq. Derfor er det på tide at realisere anbefalingerne, som fremkom under den stort anlagte konference om socialt udsatte grølændere i Danmark, som det danske råd for socialt udsatte holdt tilbage I 2013, mener naalakkersuisoq for sociale anliggender.

- Der er behov for, at der bliver ydet noget særskilt til grønlændere, der flytter til Danmark, fordi der er så meget nyt, når de flytter til Danmark. Vi kommer fra en helt andet samfund, og derfor er der behov for at tage disse til som udgangspunkt, siger Martha Lund Olsen.

Læs også RAPPORT Grønlandsk mindretal i Danmark bør diskuteres

Naalakkersuisut og folketingsmedlemmer bør samarbejde om problemet, mener Martha Lund Olsen:

- Både Naalakkersuisut og de grønlandske medlemmer i Folketinget skal sammen gøre opmærksom på, at grønlænderne i Danmark har særlige behov, siger naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Lund Olsen

Nu vil hun henvende sig til den danske socialminister for at drøfte problemet:

- Jeg vil i kontakt med den danske minister for sociale anliggender, Karen Ellemann, som har udtalt, at der ikke skal være forskelsbehandling af grønlændere i Danmark.

Læs også RAPPORT Minister afviser mindretals-forslag