Rapport om kommunes leje-fremleje model: Ingen plan sætter lejerne i limbo
2016 markerede et skifte i Kommuneqarfik Sermersooqs måde at skaffe nye boliger på til borgerne.
Her underskrev kommunen de første seks lejeaftaler med private ejendomsselskaber. Det er kontrakter, som løber i minimum 10 år, og som gjorde det muligt for kommunen at fremleje boliger.
På den måde har kommunen skabt omkring 400 boliger, som byens borgere har lejet sig ind i.
Men hvad skal der egentlig ske med de mennesker, der bor i de fremlejede boliger, når kommunens første kontrakter med de private ejendomsselskaber udløber mellem 2027 og 2030?
Det har kommunen ikke en strategi for.
Også selv om det fremgår af flere af lejeaftalerne, at de skal fraflyttes på dagen, hvor lejeaftalen ophører.
Det viser den rapport, som revisionsfirmaet Deloitte har lavet for Kommuneqarfik Sermersooq om kommunens administration af boligområdet.
Borgmester: Arbejdet med en exitstrategi er i gang
Kommunen har i alt indgået 12 af den slags aftaler med det formål at fremleje som almene boliger.
Men ifølge borgmester Charlotte Ludvigsen (IA) er arbejdet i gang med at finde en løsning.
- Jeg har siden sidste år bedt administrationen om at lave en exitstrategi for de lejeaftaler, vi har indgået, siger borgmester Charlotte Ludvigsen og tilføjer:
- Jeg regner med at i udgangen af året, har vi en exitstrategi, der får os ud af det her.
Hun fortæller, at det er kommunens opgave at sikre, at borgerne i lejemålene stadig har en bolig, når lejeaftalerne med de private ejendomsselskaber ophører. Det kan kommunen for eksempel sikre ved at købe ejendommene.
Den såkaldte leje-fremleje ordning har i længere tid været genstand for debat.
Boligpraksis i strid med reglerne
Den 9. november 2021 satte Selvstyrets Tilsynsråd en stopper for, at kommunen må indgå nye langtidslejekontrakter med private virksomheder, hvor kommunen genudlejer boligerne som almene via Iserit.
Det er en praksis, som kommunen har anvendt siden 2015 for at skaffe nye boliger i byen.
Tilsynsrådet har konkluderet, at den praksis er i strid med kommunalfuldmagtsreglerne.
Fordi der er tale om langtidslejekontrakter fortsætter ordningen med at koste kommunekassen millioner.
For eksempel har ordningen kostet kommunekassen 11 millioner i 2020, 17 millioner i 2021 og koster kommunen 27 millioner i år.
I november sidste år slog Selvstyrets Tilsynsråd fast, at ordningen er i strid med de regler, som bestemmer, hvad en kommune må og ikke må - de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.
LÆS OGSÅ Professor om opsigtsvækkende boligrapport: Mængden af problemer er markant
Ordningen får også kritiske ord med på vejen i rapporten fra Deloitte.
For ingen af de 12 aftaler blev sendt i udbud for at sikre kommunen den bedste kombination af pris og kvalitet. I stedet er de blandt andet indgået på baggrund af henvendelser fra interesserede ejendomsudviklere.
Rapporten peger på, at der er tale om ganske gunstige aftaler for netop ejerne. Blandt andet fordi ejendommene skal leveres tilbage i samme stand som ved overtagelsen af lejemålet.
Ordningen har også fået kritik af professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.
- Der hvor man laver aftaler med private udlejere, som er usædvanligt gunstige, er også meget kritisk, for så påfører man jo samfundet nogle økonomiske tab, fordi man køber dyrere ind, sagde Per Nikolaj Bukh i denne uge til KNR.
Siumut: Det er meget alvorligt
Oppositionspartiet Siumut med Inga Dora Markussen i spidsen har tidligere foreslået at placere et politisk ansvar i forbindelse med kommunens boligpraksis.
Men det blev nedstemt af flertallet i kommunalbestyrelsen.
- Vi er blot blevet bekræftet endnu engang i, at der er foregået en masse mærkelige og meget alvorlige ting, som vi sidder og mærker konsekvensen af i form af, at vi ikke har ret mange penge at rutte med til boligbyggeri og forbedre borgernes service, siger Inga Dora Markussen.
LÆS OGSÅ Borgmester placerer ømtåleligt stridspunkt hos Tilsynsrådet
Hun henviser til den kritik, som Selvstyrets Tilsynsråd tilbage i november rettede mod kommunens praksis med leje-fremleje modellen.
Rapporten
Revisionsfirmaet Deloitte har lavet rapporten, der handler om Kommuneqarfik Sermersooqs administration af boligområdet.
Den landede i sidste uge på bordet i kommunens økonomiudvalg.
Det er kommunalbestyrelsen selv, der har bedt revisionsfirmaet om at lave en undersøgelse.
Og det er ikke så lidt, rapporten peger på af forhold, hvor kommunen ikke har handlet, som den burde.
Kommunens lejeaftaler med private virksomheder, der ejer ejendomme, bliver kritiseret i rapporten.
- Rapporten maler fra den første til den sidste side et billede af, at der er omfattende eksempler på, at kommunen ikke har taget tilstrækkelige økonomiske hensyn. Derfor har man haft udgifter, som ikke var nødvendige, siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.
- I det her tilfælde har vi brugt rigtig mange unødvendige millioner af kroner for så at stå i samme situation om ti år, når lejekontrakterne udløber. Vi har bare pisset i bukserne for at holde varmen, så det har ikke løst noget som helst. Det har været en kæmpe økonomisk afklapsning, der er sket her, siger Inga Dora Markussen.
Ikke flere af den slags aftaler
Borgmester Charlotte Ludvigsen har siden 2019 været borgmester i Sermersooq. Hun har flere gange i forløbet været ude og forsvare kommunens boligmodel.
Hun hæfter sig ved, at lovgivningen har været uklar på området og dermed været op til fortolkning.
- Det har været svært at se, hvad man gjorde galt i forhold til den praksis. Det er omkring 400 boliger, vi har skaffet. Hvis vi ikke havde gjort det, frygter jeg, at dem, der bor der nu havde stået på venteliste i 15 år mere, siger Charlotte Ludvigsen.
Hun slår dog fast, at kommunen ikke længere laver den slags aftaler.
Inga Dora Markussen fra Siumut mener dog ikke, at det er nok.
Hun forventer, at forslaget om at placere et politisk ansvar i boligsagen bliver taget op til behandling på det førstkommende kommunalbestyrelsesmøde.
