Professor om opsigtsvækkende boligrapport: Mængden af problemer er markant
Han har aldrig set noget lignende.
Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, har ellers tygget sig igennem adskillige revisionsrapporter gennem tiden.
Men den her rapport skiller sig ud. Det er den værste, han har læst, som han har udtalt til Sermitsiaq.AG.
Rapporten handler om Kommuneqarfik Sermersooqs administration af boligområdet. Den viser ifølge Per Nikolaj Bukh omfattende eksempler på, at kommunen ikke har forvaltet, som den burde.
- Jeg har aldrig nogensinde set en så alvorlig og kritisk rapport, siger Per Nikolaj Bukh til KNR.
Boligpraksis i strid med reglerne
Den 9. november 2021 satte Selvstyrets Tilsynsråd en stopper for, at kommunen må indgå nye langtidslejekontrakter med private virksomheder, hvor kommunen genudlejer boligerne som almene via Iserit.
Det er en praksis, som kommunen har anvendt siden 2015 for at skaffe nye boliger i byen.
Tilsynsrådet har konkluderet, at den praksis er i strid med kommunalfuldmagtsreglerne.
Fordi der er tale om langtidslejekontrakter fortsætter ordningen med at koste kommunekassen millioner.
For eksempel har ordningen kostet kommunekassen 11 millioner i 2020, 17 millioner i 2021 og koster kommunen 27 millioner i år.
Det er revisionsfirmaet Deloitte, som står bag rapporten. Den landede i sidste uge på bordet i kommunens økonomiudvalg. Det er kommunalbestyrelsen selv, der har bedt revisionsfirmaet om at lave en undersøgelse af kommunens administration af boligområdet.
Og det er ikke så lidt, rapporten peger på af forhold, hvor kommunen ikke har handlet, som den burde.
- Det er ikke nødvendigvis sådan, at det enkelte forhold hver for sig er noget, man aldrig nogensinde har set før, eller som kunne ske i andre organisationer også. Men det er mængden af dem, og at så mange er meget kritiske forsømmelser, siger Per Nikolaj Bukh.
Problematiske lejeaftaler
Noget af det, rapporten blandt andet dykker ned i, er kommunens lejeaftaler med private virksomheder, der ejer ejendomme.
Kommunen har i alt indgået 12 af den slags aftaler med det formål at fremleje som almene boliger særligt fra 2016.
Den ordning var dog i strid med de regler, som bestemmer, hvad en kommune må og ikke må - de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Det slog Selvstyrets Tilsynsråd i november sidste år fast.
LÆS OGSÅ Tilsynsråd giver det røde kort til Kommuneqarfik Sermersooqs boligpraksis
Ordningen får også kritiske ord med på vejen i rapporten fra Deloitte.
For ingen af de 12 aftaler blev sendt i udbud for at sikre kommunen den bedste kombination af pris og kvalitet. I stedet er de indgået på baggrund af henvendelser fra interesserede ejendomsudviklere.
Rapporten peger på, at der er tale om ganske gunstige aftaler for netop ejerne. Blandt andet fordi ejendommene skal leveres tilbage i samme stand som ved overtagelsen af lejemålet.
Det er selvfølgelig meget kritisk og noget, som er meget beklageligt i en samfundsmæssig velfærdsstat.
Kilde: Professor Per Nikolaj Bukh.
- Der hvor man laver aftaler med private udlejere, som er usædvanligt gunstige, er også meget kritisk, for så påfører man jo samfundet nogle økonomiske tab, fordi man køber dyrere ind, siger Per Nikolaj Bukh.
To aftaler er desuden først politisk behandlet efter, at aftalerne er skrevet under, og det er også noget, der overrasker professoren.
- Jeg hæfter mig især ved den type sager, hvor man administrativt fra forvaltningen begynder at træffe beslutninger eller sætter noget i værk, uden politikerne har godkendt det. Det er en alvorlig problemstilling.
Har ikke taget økonomiske hensyn
Generelt tegner rapporten fra Deloitte et billede af, at kommunen ikke har taget de nødvendige økonomiske hensyn, som kommunen burde have gjort, mener Per Nikolaj Bukh.
- Rapporten maler fra den første til den sidste side et billede af, at der er omfattende eksempler på, at kommunen ikke har taget tilstrækkelige økonomiske hensyn. Derfor har man haft udgifter, som ikke var nødvendige.
- Det betyder, at man har haft færre penge til rådighed til at lave anden form for kommunal service, og det er selvfølgelig meget kritisk og noget, som er meget beklageligt i en samfundsmæssig velfærdsstat, når ikke man handler og forvalter økonomisk ansvarligt, siger Per Nikolaj Bukh.
Borgmester: Det var før min tid
Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Charlotte Ludvigsen, (IA) siger til KNR, at de beslutninger, som rapporten kritiserer, blev taget før hendes tid som borgmester.
Charlotte Ludvigsen kalder rapporten for omfattende og forklarer, at kommunen siden sommeren 2021 har været i gang med at rydde op i administrationen af boligområdet.
- Alle de beslutninger, der er blevet taget, er sket før min tid, og jeg har ikke siddet i økonomiudvalget, så jeg har ikke været med til at træffe de her beslutninger, siger Charlotte Ludvigsen.
LÆS OGSÅ Boligsagen bobler igen: Tilsyn går i rette med kommunalbestyrelse om det politiske ansvar
Alt er dog ikke sket, før hun blev borgmester i foråret 2019.
Hun skrev selv under på et dokument, som ikke havde været behandlet i Økonomiudvalget, i november sidste år.
Dokumentet var et tilsagn om et lån på 20 millioner kroner til kommunens boligselskab Iserit. Pengene skulle bruges til at købe ejendomme i 2025.
Dengang sagde Charlotte Ludvigsen til KNR, at det var daværende kommunaldirektør, Lars Møller-Sørensen, der ikke havde sat hende godt nok ind i, hvad det var, hun skulle skrive under på.
Den udlægning afviste den forhenværende kommunaldirektør i samme ombæring til KNR.
Om borgmesterens ansvar i den sag siger hun i dag:
- Med hensyn til de tyve millioner har jeg sagt undskyld og sagt, at jeg blev vejledt forkert på det tidspunkt. Vi har efterfølgende lovliggjort lånet i kommunalbestyrelsen i budget 2022.
- Jeg kan sove trygt om natten, for det handler om mange boliger til vores borgere, siger Charlotte Ludvigsen.
