Exit poll: Rød blok står til flertal i Folketinget

Socialdemokratiet står til at blive det største parti i Danmark og vil kunne danne regering med andre røde partier. Sådan tegner den foreløbige stikprøve, som er lavet blandt danske vælgere, der har afgivet deres kryds.
Rød blok står til 90 mandater i Folketinget, viser exitpoll. Foto: Scanpix
Rød blok står til 91 mandater i Folketinget, viser exitpoll. Foto: Scanpix Foto © : Scanpix
05. juni 2019 16:33

Rød blok i Folketinget står til at blive den største blok i Danmark med i alt 91 mandater.

Sådan tegner en første exit-poll, som er lavet blandt vælgere i Danmark. Det oplyser TV2.

Exit poll'en er en stikprøve lavet blandt 5000 vælgere i Danmark, som efter en tur i stemmeboksen har oplyst, hvor de satte krydset.

Tallene er dog behæftede med en vis grad af usikkerhed, da der kun er tale om en stikprøve.

Ifølge exit poll'en fordeler stemmerne sig således på mandater:

Socialdemokratiet: 46

Venstre: 37

Dansk Folkeparti: 18

Radikale Venstre: 15

SF: 15

Enhedslisten: 15

Det Konservative Folkeparti: 11

Liberal Alliance: 5

Alternativet: 5

Nye Borgerlige: 4

Kristendemokraterne: 4

Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen står til at komme under spærregrænsen med henholdsvis 1,8 og 0,7 procent af stemmerne.

Med den foreløbige prognose giver det i alt 91 mandater til de røde partier. Det er uden at tælle Alternativet med, som peger på partiets egen politiske leder, Uffe Elbæk, som ny statsminister.

Den blå blok står til 79 mandater.

Klokken 18 grønlandsk tid forventes den første egentlig valgprognose. Den er baseret på stemmer, der foreløbig er optalte og har derfor en større sikkerhed end en exit poll.