Professor: Arktisk Råd bremser for miljølov
KØBENHAVN: Medlemslandene i Arktisk Råd er gået fra at have miljøbeskyttelse og fredsbevaring som fælles mål til i dag at vægte landenes økonomiske hensyn først. Det mener den finske professor i Arktisk Politisk ved University of Lapland, Lassi Heininen.
Tirsdag talte han til et seminar hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i København og kritiserede her Arktisk Råd for at gøre for lidt i forhold til at indføre en fælles miljølovgivning for hele Arktis.
- Når man ser på den arktiske region i dag, ser man ikke rigtig indførelsen af bæredygtig miljø eller miljøbeskyttelse i form af mere strikse miljøregler. Også selv om vi ved, at der foregår større udnyttelse af miljøet i dag end nogen sinde før, sagde Lassi Heininen til KNR
Økonomien er første-prioritet
Arktisk Råd blev stiftet i 1996 med det formål at forbedre sikkerheden og freden i den arktiske region. Det har blandt andet først til Search- and Rescue-aftalen (SAR-aftalen), som er det fælles arktiske eftersøgning- og redningsberedskab.
Men når det gælder om at sikre miljøet, har Rådets medlemslande hver især fået så store økonomsike interesser i området, at det kommer først. Og det bremser den politiske handlekraft i Rådet, mener Lassi Heininen.
- Jeg er lidt skuffet over den proces, der sker. Der var en ret hurtig fremgang de første 10 år, men landene har sat tempoet ned og tøver. Problemet er, at nu er det blevet tid til at implementere alle de gode rapporter og programmer, som er blevet lavet.
Men her bremser de enkelte medlemslandes udsigt til økonomisk genvist i Arktis, mener professoren.
- Det spiller en meget vigtigere rolle i deres egne økonomier. Som i statsejede selskaber. De er nogle meget magtfulde lobbyister, og de presser regeringerne. Og det er selvfølgelig direkte fordele for landende.
Johan Lund afviser kritik
IA’s medlem af Folketinget, Johan Lund Olsen, afviser dog Heininens kritik. Som medlem af både Arctic Council og Komiteen for Arktiske Parlamentariker følger Johan Lund Olsen det internationale samarbejde i Arktis tæt.
Og han fastholder, at der er en fælles miljølovgivning på vej via Arktisk Råd.
- Sådan et stort samarbejdsorgan som Arktisk Råd, hvor flere og flere melder sig til som observatører og så videre og så videre - det kræver tid. Men arbejdet påkører. Og jeg er sikker på, det nok skal lykkes, for jeg tror ikke på, at selskaber vil se stort, om miljøet sikres eller ikke sikres. Det vil jo gå ud over deres egne økonomiske interesser, siger han til KNR.
