Pris på stenbiderrogn diskuteres

På grund af stor efterspørgsel og god pris på stenbiderrogn på verdensmarkedet har Royal Greenland sat prisen op til 26 kroner mod før 15 kroner. Det er den lokale fisker- og fangerforening i Nuuk imod.
Skrevet af Najaaraq Egede
14. april 2010 16:00

KNAPP vil gerne have, at priserne bliver gældende for hele Grønland og ikke kun gældende for Nuuk fiskere.

Royal Greenland ændrede kiloprisen på stenbiderrogn fra 15 til 26 kr. kiloet, men kun i Nuuk.

- Jeg vil som sekretær for fiskerforeningen her i Nuuk kæmpe for at også fiskerne i kysten får samme indhandlingspris. For når en pris opnås efter forhandling, så gælder prisen for alle. Men prisen i Nuuk er højere på grund af den store konkurrence fra flere produktionsselskaber, siger Johannes Heilmann.

Fra Royal Greenland, bekræfter Siverth Amondsen det skete.

- Vi besluttede at forhøje prisen for at aftage mest muligt stenbiderrogn, for vore undersøgelser viser, at priserne er forskellige de steder hvor vi konkurrerer med andre, siger Siverth Amondsen.

Fiskerne i Nuuk vil gerne have ens priser overalt i kysten.

- Vi vil gerne bahndles ens. Ingen skal forfordeles, siger Johannes Heilmann fra Nuuk.

Royal Greenland har ikke modtaget klager fra fiskerne i kysten.

Se mere om emnet i aftenens Qanorooq