BILLEDER Populær bluesforestilling

Musikteaterforestillingen "The Blues" som spilles i disse dage på Nunatta Isiginnartitsisarfia - Grønlands Nationalteater - er blevet noget af et trækplaster.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
08. marts 2016 04:49

Ifølge produktionsleder Heidi Møller Isaksen har over 400 nu set forestillingen siden premieren i torsdags.

"The Blues" er Nationalteatrets kunstneriske bidrag til Artic Winter Games.

Læs også Premiere på The Blues i aften

På scenen står de to sangerinder Marianne Varna Nielsen og Marie Maalia Mathiassen - og de bakkes op af et garvet hold musikere fra både Grønland, Italien og Skandinavien.

Ideen til forestillingen er den tidligere teaterchef Svenn Syrin´s.

Det er Bolatta Silis-Høegh, der står for henholdsvis scenografi og kostumer, mens forfatteren Niviaq Korneliussen har skrevet teksten og svenske Jerker Fahlström instruerer.

Den danske kulturminister Berthel Haarder så The Blues i lørdags, efter at han fredag eftermiddag, sammen med naalakkersuisoq for kultur, Nivi Olsen, havde besøgt teateret og skuespillerskolen.

Forestillingen vises til og med på torsdag den 10. marts.

Læs også Kom til åben prøve på Nationalteatret