Politikerne snakker om bæredygtigt fiskeri. Så skal vi fiske mindre, siger institut
Mellem demonstrationerne og de politiske debatter, der udspiller sig i kampen for den nye fiskerilov, kan man let komme til at overse det nok mest centrale: Fiskene.
Har man glemt dem, kan man bare tage ud på Grønlands Naturinstitut og afdelingen for fisk og skaldyr.
Det er Naturinstituttet, der rådgiver naalakkersuisut om, hvor meget og hvor lidt de bør udnytte de forskellige arter af fisk og skaldyr, der er vigtigst for Grønland. Det gælder især rejer, torsk og hellefisk.
Og lige præcis biologisk bæredygtighed - altså at man udnytter fiskebestandene og samtidig sørger for, at der stadig er fisk tilbage til de fremtidige generationer - er et af principperne bag forslaget til den nye fiskerilov.
KNR er taget til Grønlands Naturinstitut for at blive klogere på, hvordan det står til med fiskebestandene i havene omkring Grønland.
- Vi har de udenskærs bestande, som egentlig er i god stand, fortæller Helle Siegstad, der er afdelingschef for afdelingen for fisk og skaldyr.
- Indeskærs har vi hellefiskene i de tre nordlige kommuner, hvor vi gennem årene har kunne se, at hellefisken bliver mindre. Vi har igennem flere år rådgivet, at man skal sætte kvoterne ned på hellefisk indenskærs, siger hun.
For ellers vil fisken blive mindre og mindre.
Rådgivningsorgan
Når Helle Siegstad har afleveret sin rådgivning til naalakkersuisut, er det op til beslutningstagerne – sammen med fiskerne og andre interessenter – at finde ud af, hvad der skal gøres, hvis en bestand er på vej ned.
Der er mange forhold, der påvirker fiske- og skaldyrsbestandene i vandene omkring Grønland. Alt fra klimaet til surhedsgraden af vandet.
- Men det eneste, vi kan gøre noget ved, kan man sige, det er fiskeriet, pointerer Helle Siegstad og tilføjer:
- Biologisk set bør man sænke fiskeritrykket, for så får man faktisk mere ud af fisken.
Selvom Naturinstituttets anbefalinger har været et lavere fiskeritryk, har fiskeritrykket gennem mange år ikke været særlig kontrolleret, forklarer Helle Siegstad.
Anbefalingerne om at fiske færre hellefisk indenskærs har naalakkersuisut for eksempel ikke fulgt i en del år.
- Det gør man ikke helt, for det er et meget stort fiskeri med mange forskellige aktører, og der er mange ting, der skal falde på plads, svarer Helle Siegstad.
Fiske over evne
I år ligger anbefalingen fra Grønlands Naturinstitut for eksempel på 5.215 tons hellefisk i Diskobugten. TAC’en, som er den årlige kvote naalakkersuisut fastsætter, ligger på over det dobbelte – 10.600 tons.
På trods af det har Helle Siegstad et indtryk af, at man vægter den biologiske bæredygtighed højt, når der for eksempel skal udarbejdes en fiskerilov.
Hun henviser til fiskerikommissionen – som hun selv har siddet i – og dens arbejde. Her prøver man nemlig at se på, hvordan man kan ændre fiskeriet, så der bliver færre aktører.
- Og så har man fået kvoterne, og man har fået fordelt kvoterne på forskellige komponenter af fiskeriet – de små joller og de lidt større joller, påpeger hun.
- Derudover prøver man at se på, hvordan man kan forvalte området anderledes og dermed få sænket fiskeritrykket. Men alt det er jeg ikke så meget inde i.
Helle Siegstad er fortrøstningsfuld, når det kommer til fiskebestandene og den biologiske bæredygtighed i havene omkring Grønland. Hvordan og hvorledes fremtiden ser ud for den nye fiskerilov, lader hun politikerne om.
