Turismelov: Politikerne sænker krav til grønlandsk ejerskab af turistvirksomheder

Landets indbyggere skal have større økonomisk gavn af de turister, som kommer til Grønland.

Det er en af intentionerne bag en ny turismelov, som politikerne i Inatsisartut behandler på efterårssamlingen. 

Men nu har naalakkersuisut sænket kravet til, hvornår en virksomhed er grønlandsk ejet.

I det oprindelige forslag til turismeloven hed kravet, at to tredjedele af aktie- og anpartsselskaber i turismebranchen fremover skal være ejet af grønlandske borgere.

Det er nu sænket til  51 procent af ejerskabet.

Helt konkret er det defineret som borgere, der minimum har boet fast i Grønland i fem år, og at selskabet højest må have en gæld til det offentlige på 100.000 kroner.

Ifølge bemærkningerne til loven skal forslaget sikre, at herboende personer i højere grad får en fod inden for turismebranchen i konkurrencen mod udenlandske selskaber.

Samtidig skal kravet gøre det sværere for udenlandske selskaber blot at oprette et underselskab i Grønland for at drive virksomhed. 

- Samtidig kan det være en nødvendighed, at der også er mulighed for udefrakommende investeringer. Bestemmelsen er et forsøg på at afbalancere disse to hensyn, stod der i det oprindelige lovforslag.

Stor uenighed om krav til ejerskab

Men det oprindelige krav til ejerskabet har skilt vandene.

Flere turistoperatører påpegede i høringssvarene, at det er på tide, at den stigende turisme kommer lokale turistejere til gode. 

Også Visit Greenland har støttet forslaget om, at to-tredjedele af en turistvirksomhed skal være på grønlandske hænder.

- Det kan styrke lokal kontrol og økonomisk integritet for selskaber, der opererer under koncessioner, samtidig med at det potentielt gør det mere udfordrende for udenlandske enheder eller økonomisk ustabile selskaber at kvalificere sig, skriver turistorganisationen i et høringssvar.

Hos Visit Greenland og en stribe turistoperatører er opfattelsen, at det er svært at komme ind på turistmarkedet, fordi store selskaber med rødder i primært Danmark sidder på markedet.

Men på den anden side af debatten er blandt andre Grønlandsbanken og Grønlands Erhverv.

I høringssvar har de påpeget, at kravet om to-tredjedele grønlandsk ejerskab vil bremse udviklingen i turismen, fordi man sætter en hindring op for investeringer fra udlandet.

- Turismen er en global industri, og der er behov for stærke samarbejder, der går over landegrænser, skriver Grønlands Erhverv i et høringssvar.

Organisationen anbefaler helt, at naalakkersuisut dropper punktet om krav til ejerskabet.

Også Grønlandsbanken påpeger, at det ikke giver vækst i turismen at sætte krav om to-tredjedel grønlandsk ejerskab i turistvirksomheder.

- Det er bankens vurdering, at den nødvendige vækst ikke i tilstrækkeligt omfang kan ske uden tilførsel af kapital og know-how (viden, red.) fra udenlandske investeringer og aktører i samspil med lokale aktører, skriver banken i et høringssvar.

Her lyder det også, at forventningen om stigende indtægter til landskassen fra turismen skal være med til at betale for investeringerne i de nye lufthavne.

Men det vil ikke ske, hvis man sætter begrænsning for ejerskabet i turistvirksomheder.

- Hvis ikke der sker en betydelig vækst i turismen, vil risikoen være, at lufthavnsinvesteringerne skal betales af den nuværende økonomiske aktivitet til ulempe for alle i samfundet, står der i høringssvaret.

Naalakkersuisoq kommer kritikken i møde

Og den kritik har naalakkersuisoq for erhverv, handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA), taget til sig.

I et revideret lovforslag fra 15. august er kravet til grønlandsk ejerskab derfor sænket til 51 procent. 

På den måde sikrer man stadig, at hovedparten af anparts- og aktieselskaber i turismebranchen forbliver på grønlandske hænder, skriver Naaja H. Nathanielsen.

- Et tydeligt lovbestemt krav om lokal forankring vil bidrage til at sikre denne folkelige opbakning til erhvervet. I disse måneder ses flere eksempler, både i ind- og udland, på modstand mod turismeerhvervet, der bunder i en oplevelse af manglende involvering af lokale aktører, står der i bemærkningerne til det revideret lovforslag.

Samtidig er der stadig mulighed for at få investeringer fra udlandet ind i turistoperatørernes virksomheder.

Det nye lovforslag skal andenbehandles 15. november i Inatsisartut.