Naalakkersuisoq ilisimatsitsisimanngilaq.Foto: Nils Baum, Bureau for Inatsisartut

Politikere oprørt over Knud Kristiansens manglende Tele-information

Politikere fra en række partier er fuldstændig uforstående over for den manglende information fra naalakkersuisoq Knud Kristiansen i sagen om den forsinkede teleliberalisering.

Knud Kristiansen vidste, at Tele-Post ikke ville blive klar til aftalt tid. Alligevel har han hverken oplyst partier, udvalg eller Inatsisartut om det.

Politikere fra både Siumut, Demokraterne, Atassut, Partii Naleraq og IA gjorde store øjne, da de i tirsdags kunne læse, at Tele-Post udskyder liberaliseringen af telemarkedet på grund af alt for store konsulentregninger.

Siden er det kommet frem, at naalakkersuisoq Knud Kristiansen rent faktisk kendte til forsinkelsen. Tele-Post oplyser, at de meddelte forsinkelsen til både naalakkersuisoq- og formandens departement i midten af marts i en skriftlig redegørelse.

Men ingen har tilsyneladende fået noget at vide.

Læs også Jens-Erik Kirkegaard tvivler på billigere internet i fremtiden


Naalakkersuisoqs ansvar
Det undrer politisk ordfører i IA, Naaja Nathanielsen. Hun mener, at Knud Kristiansen har et forklaringsproblem.

- Det er en del af hans ansvarsområde at informere om ting, der sker inden for hans område. Så han bliver nødt til at informere os, ellers ved vi jo ikke de her væsentlige ting om samfundet, hvis man sidder med den her information med sig selv, siger Naaja Nathanielsen til KNR.

Knud Kristiansen forklarede torsdag sin tavshed med, at han 'syntes, det var for tidligt at komme med en udmelding eller noget af den art, mens Tele-Posts arbejde stadig pågik'.

Læs også Knud Kristiansen afviser indgreb i Tele-Post-sag


Det skal undersøges
Hos koalitionspartneren Demokraterne køber man ikke forklaringen. Tille Martinussen mener, at hun burde have fået en orientering i sagen, og hun undrer sig over, hvordan det overhovedet kunne ske.

- Det er klart, at der skulle orienteres videre. Vi ved ikke hvorfor. Vi er i gang med at undersøge, hvad der er sket, siden vi ikke har fået besked, siger Tillie Martinussen.
 
Partii Naleraqs Anthon Frederiksen mener, at ansvaret klart ligger hos Knud Kristiansen.

- Selvfølgelig har naalakkersuisoq pligt til at informere Inatsisartut og mindst udvalget, og det må også gælde, da der skete forsinkelser i denne sag, siger Anthon Frederiksen.

Både Naaja Nathanielsen, Tille Martinussen og Anthon Frederiksen kræver en orientering fra Knud Kristiansen.
 
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Knud Kristiansen.

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt