Politikere om russisk invasion af Ukraine: Vi skal ikke tro, vi bor langt væk fra krigen

Ruslands angreb på Ukraine kan få alvorlige konsekvenser for Grønland. Det mener både formand og næstformand for Inatsisartuts udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg.
Skal Grønland stadig handle med Rusland nu, hvor landet har angrebet Ukraine? Det er et af de spørgsmål, politikerne skal tage stilling til den kommende tid, siger Vivian Motzfeldt (S), der er næstformand i Inatsisartuts udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg. Foto © : KNR / Malik Brøns
25. februar 2022 05:57

- Vi skal ikke tro, vi bor langt væk fra krigen. Ork nej, vi befinder os midt i mellem stormagternes lande, siger Vivian Motzfeldt fra Siumut. 

Hun er næstformand for udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg i Inatsisartut, og er bekymret for, hvad Ruslands invasion af Ukraine kommer til at betyde for Grønland.  

LÆS OGSÅ Russisk invasion af Ukraine kan give store rystelser i Arktis

Også formanden for udvalget, Jens Napaattooq fra Naleraq, ser med alvor på situationen.

- For Grønland kan det her få store og alvorlige konsekvenser, der indebærer mange penge. Vores dygtige selskaber som Polar Seafood, som har gjort det godt, og som handler med Rusland, bliver ramt af det. Derfor skal vi forstå, at vi nu befinder os i en alvorlig situation, siger han. 

Mange ubesvarede spørgsmål

Et vigtigt spørgsmål, som politikerne skal forholde sig til, er netop, hvorvidt Grønland skal fortsætte med at handle med Rusland. 

- Vi ønsker ikke krig ude i verden. Nu kommer der pludselig en helt masse ting, vi pludselig skal vurdere. Der er mange ting, vi skal snakke om; hvor befinder vi os på verdensplan - hvem handler vi med?, siger Vivian Motzfeldt og fortsætter:

- Møderne skal nok komme i den nærmeste tid. Lige nu, synes jeg, det er for tidligt at sige, hvad vi konkret bør gøre. 

Vivian Motzfeldt håber, at udvalget kan holde møde hurtigst muligt.

LÆS OGSÅ Militærekspert: Ruslands angreb ligner en fuld invasion af Ukraine

Hun kan dog endnu ikke sige, hvornår, da udvalgsmedlemmerne ifølge hende har brug for flere oplysninger fra Naalakkersuisut. 

- Der står i koalitionsaftalen tydeligt og klart, at Grønland ikke ønsker krig med våben. Derfor er det meget interessant at vide, hvordan Naalakkersuisut vil håndtere den nuværende situation ude i verden, og det er dét, vi fra det udenrigspolitiske udvalg ikke kender noget til endnu, siger Vivian Motzfeldt.

Ekstrem forsigtig politik

For udvalgsformand Jens Napaattooq er det vigtigt, at der bliver taget nogle snakke med Danmark.    

- De grønlandske og danske politikere bliver nødt til at informere hinanden og samles og lave en ekstrem forsigtig politik sammen i de kommende dage og drøfte Grønlands handel med Rusland og påvirkning af det i det hele taget, siger han. 

Formand for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede (IA), sagde i går til KNR, at Ruslands angreb på Ukraine er uacceptabelt og kaldte det et direkte brud på internationale aftaler.

- Man kan ikke se igennem fingre med, at der er et land, der angriber og bryder folkeretten, folks selvbestemmelsesret og et lands suverænitet. Og derfor bør vores land være klar til også at gøre, hvad det internationale samfund gør af skridt, som ikke er militært, sagde formanden.

Spurgt til, hvad de skridt konkret kunne være, svarede han: 

- Grønland vil følge nøje med i, hvilke sanktioner EU, USA, Canada, Japan, Storbritannien og andre lande fastsætter. Det vil vi følge nøje med i og vil være klar til at handle. For man kan ikke se igennem fingre med, at et land angriber og bryder internationale aftaler.