Russisk invasion af Ukraine kan give store rystelser i Arktis

Selvom bomberne i disse timer falder over ukrainsk jord, kan rystelserne ramme helt heroppe i Arktis.

Det vurderer Rasmus Leander, der er centerleder på Nasiffik – Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik.

- Det bekymrende er såkaldte spillover effekter. Det, at kriser andre steder kan få indflydelse på Arktis, siger han.

Det gælder for eksempel i Arktisk Råd, der er helt vitalt for Grønland, når det gælder indflydelse på, hvordan udviklingen bliver.

LÆS OGSÅ Militærekspert: Ruslands angreb ligner en fuld invasion af Ukraine

- Vi er i en situation, hvor Rusland har formandskabet for Arktisk Råd, der er en af de klart vigtigste fora for Grønland, og det kan blive svært at holde de her ting adskilte, siger han og fortsætter:

- Det kan føre til en voldsom eskalering mellem specielt Rusland og USA, som kan få meget negative konsekvenser for samarbejdet i Arktis.

Rasmus Leander understreger, at samarbejdet omkring Arktis hidtil har klaret sig relativt godt, også selvom der tidligere har været kriser som annektering af Krimhalvøen i Ukraine i 2014.

En ekstremt alvorlig krise

Denne gang er det dog en markant mere alvorlig situation, og måske den største aggression på europæisk jord siden afslutningen på 2. verdenskrig.

- Fra grønlandsk side skal man blandt holde øje med, om man kan holde de her ting adskilt. At det ikke flyder over, at man skal være bekymret for, at der vil være en oprustning af russiske ubåde på østkysten, eller de begynder at flyve tæt på det grønlandske luftrum, sådan som russerne faktisk gjorde i Alaska for nogle år siden, forklarer Rasmus Leander.

Der er nemlig sket en militær oprustning i Arktis i løbet af de senere år fra blandt andet russisk side.

- Og den her krise kan virkelig give et nøk sådan, at problemerne bliver langt, langt større end vi har set i rigtig mange år, forklarer han.

Mette Frederiksen: Øget beredskab

Danmarks statsminister har tidligere i dag holdt et ekstraordinært pressemøde om den alvorlige situation, og hvilke konsekvenser den kan få for danske statsborgere. Ved mødet deltog også udenrigsministeren, forsvarsministeren og chefen for det danske forsvar.

Her kom det frem, at Danmark øger det nationale beredskab og NATO-beredskabet som en direkte konsekvens af Ruslands aggressioner.

LÆS OGSÅ Nato fordømmer russisk angreb: Vi står side om side med Ukraine

- Med den situation vi nu ser ind i, styrker vi naturligvis vores Nato-beredskab og vores nationale beredskaber, sagde statsministeren.

- I dag er en mørk dag for freden i verden. Vi ser med andre ord nu Putins sande jeg, og det er ildevarslende for alle os, der vil sikkerhed, fred og demokrati, lød det også fra Mette Frederiksen.

Ikke konkrete trusler mod dansk terretorium

Forsvarschef Flemming Lentfer understregede dog ved pressemødet, at man ikke ser direkte militære trusler mod dansk territorium.

- Forsvaret ser ingen konkret trussel mod Danmark eller danske områder, sagde han og uddybede:

- Men vi ser selvsagt på situationen med den største alvor. Russiske styrker har indledt et angreb på Ukraine, og vi har nu en krig i Europa og i Natos nærområde, sagde forsvarschef Flemming Lentfer.

LÆS OGSÅ Rusland angriber Ukraine fra flere sider

Det kom også frem, at Danmark vil sende flere end 200 soldater til Natos indsats i Estland.

Regeringen ønsker desuden at sende kampfly for at sikre luftrummet over Polen.

KNR arbejder på at få en kommentar fra Arktisk Kommando om, hvad det øgede beredskab betyder for Grønland.