Politikere: De nordiske lande lader Grønland i stikken med Trump
Der har ikke været nok opbakning fra de nordiske lande i den konflikt, der lige nu udspiller sig mellem Grønland og USA, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, gentagende gange har udtrykt ønske om kontrol over Grønland.
Det mener Inuit Ataqatigiits Pipaluk Lynge, der er fungerende formand for udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i Inatsisartut.
- Parlamentarikere i Europa har reageret, men vi savner, at vores land bliver nævnt og anerkendt som en nation. Vi mangler en tydelig markering af Grønland som et selvstyrende land, siger hun.
Grønland kom for alvor på verdensdagsordenen i december sidste år, hvor Donald Trump igen meldte ud, at han ønsker kontrol over Grønland. USA har nemlig brug for Grønland af hensyn til “national sikkerhed”, mener den amerikanske præsident.
Og det har fået alarmklokkerne til at bimle i både Grønland og Danmark. Alligevel mener Pipaluk Lynge, at Danmark har overladt ansvaret for situationen til Grønland.
- Danmark kunne have reageret hurtigere og mere kontant. Mette Frederiksen (statsminister, red.) kunne have meldt klart ud, at Trumps udtalelser var uacceptabelt. Vi føler, at Danmark i høj grad har overladt ansvaret til os.
- Samtidig mangler vi, at de nordiske lande samlet vil beskytte eller vise støtte til vores land, siger IA-politikeren.
Smuldrende sammenhold
Samme ordlyd kommer fra den anden ende af det politiske spektrum. For ifølge Aqqalu Jeremiassen, formand for Atassut, udspiller der sig lige nu en magtkamp mellem Danmark og USA om Grønland, mens der bliver talt hen over hovedet på landets befolkning.
- Statsministeren (Mette Frederiksen, red.) snakker for meget om koalitionen mellem Danmark og USA i stedet for at forsvare befolkningen i Grønland, siger han.
Både Pipaluk Lynge og Aqqalu Jeremiassen fremhæver, at der har været mere støtte fra vores nordatlantiske naboer, Island og Færøerne. Men opbakningen fra de nordiske lande – Danmark, Sverige, Norge og Finland – halter gevaldigt.
- De burde klart og tydeligt melde ud, at de står sammen med os, siger Aqqalu Jeremiassen.
Men gennem flere år har der været problemer i samarbejdet. I Nordisk Råd har der været kold luft over Atlanten, da Grønland endnu ikke er et ligestillet medlem af rådet.
Og det er tydeligt, at Grønland fortsat er ude i kulden i det nordiske fællesskab, mener Pipaluk Lynge.
- De siddende regeringer har valgt at bakke op om Danmark fremfor at støtte os direkte. Mens vi havde ønsket, at vi som nation blev anerkendt og støttet af det nordiske fællesskab og ikke kun af den danske regering, siger hun.
KNR har forelagt kritikken for den danske statsminister Mette Frederiksen (S). Statsministeriet skriver i et skriftligt svar:
- Statsministeriet oplyser, at statsministeren vedvarende har udtrykt sin klare støtte til Grønland og Grønlands udtalelser på baggrund af meldingerne fra USA.
Kritikken er også blevet forelagt for statsministerierne i Sverige og Norge og udenrigsministeriet i Finland.
- Finland har understreget, at Danmark og Grønland vil tage stilling til spørgsmål vedrørende Danmark og Grønland. Som formand for Nordisk Ministerråd fremhæver Finland vigtigheden af nordisk samarbejde i den nuværende globale situation, skriver Udenrigsministeriet i Finland.
Statssekretær for den norske udenrigsminister udtaler i et skriftligt svar til KNR:
- Grønland er en del af Kongeriget Danmark. Vi henviser til og støtter udtalelserne fra de danske myndigheder, herunder at Grønlands fremtid skal defineres af grønlænderne, udtaler statssekretær Eivind Vad Petersson.
Støtte til vores sikkerhed
Spørger man den fungerende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Siumuts Vivian Motzfeldt, lyder der helt andre toner.
- Det er meget værdifuldt, at EU-medlemslandene og de nordiske lande klart har udtrykt deres støtte til vores sikkerhed.
- Vi har ikke tidligere set forsøg på at overtage land, opkøbe territorier eller demonstrere ejerskab gennem militær tilstedeværelse i dette omfang mellem nationer. Jeg mener, at de vigtigste budskaber på nuværende tidspunkt er blevet klart formuleret især fra EU’s ledelse, siger Siumut-formanden.
Men hun erkender, at der er brug for forandring i samarbejdet mellem de nordiske lande.
- Den nordiske samarbejdsmodel er tung, og hvis vi skal deltage, ønsker vi at have en større og mere helhedsorienteret beslutningskompetence, siger Vivian Motzfeldt.
Lektor ved UiT Norges arktiske universitet i Tromsø, Tone Huse, skrev i et debatindlæg i det norske medie Dagsavisen tidligere på måneden, at de nordiske lande var påfaldende stille i en tid, hvor Grønland bliver truet af en allieret.
- Jeg efterlyser en aktiv rolle fra de nordiske lande, hvor de står skulder ved skulder med Kalaallit Nunaat på de præmisser, som landet beder om. For lige nu står Kalaallit Nunaat vældig alene med overmagten, som er USA er, sagde Tone Huse, der forsker i nordisk kolonialisme, i et interview til KNR.
KNR har forsøgt at få et interview med Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen, der har serveretten til at forhandle om et nyt naalakkersuisut. Det har ikke været muligt at få et interview inden deadline. Vi har også forsøgt at få et interview med Demokraatits Nivi Olsen, der er en del af det fungerende udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i Inatsisartut, men hun henviser til sin formand.
Derudover har vi forsøgt at få et interview med Naleraqs formand, Pele Broberg, der i stedet henviser til den pressemeddelelse, som partiformændene samlet sendte ud i sidste uge. Her kritiserede partiformændene Donald Trumps gentagende udtalelser om kontrol over Grønland.
