Døgnrapport: Politiet efterlyser en mand, sigtet for vold

Søndag eftermiddag få minutter i tre lykkedes det en mand mellem 25 og 30 år at flygte fra politiet.
Det fortæller vagtchef ved Grønlands Politi Aputsiaq Hansen mandag morgen.
Manden er efterlyst i Nuuk og beskrives af politiet som cirka 175 centimeter høj med kort hår i brunlige nuancer, lys i huden og kraftig af bygning.
- Han er eftersøgt i en voldssag, og derfor skal jeg opfordre til, at man ikke selv tager kontakt til ham, hvis man ser ham, men i stedet ringer til politiet, siger Aputsiaq Hansen.
Hvis man ser ham eller ved, hvor han befinder sig, kan man kontakte Grønlands Politi på 70 14 48.
Derudover understreger vagtchefen, at det kan foranstaltes, hvis man hjælper en person, der er på flugt, med at gemme sig for politiet.