Økonomisk Råd: Penge i det private er vejen ud af dødens gab

Man er nødt til at føre penge fra det offentlige og over i det private, hvis der også skal være råd til velfærd i fremtiden, siger formanden for Grønlands Økonomiske Råd.
Torben M. Andersen mener, det er fornuftigt, når naalakkersuisut lægger op til at større fokus på det private arbejdsmarked i deres forslag til næste års finanslov. Foto © : KNR / Malik Brøns
Skrevet af Kim Hinrichsen
10. august 2023 10:45

Tirsdag præsenterede naalakkersuisoq for finanser, Naaja Nathanielsen (IA), naalakkersuisuts forslag til næste års finanslov.

Og noget af det, som formanden for Grønlands Økonomiske Råd, Torben M. Andersen, bed mærke i, var et forsøg på at stoppe vokseværket i den offentlige sektor:

- En central ting - et pejlemærke kan man sige - er jo at ændre på balancen mellem den offentlige og den private sektor. Den private sektor skal være større. Og det skal jo ses i sammenhæng med to store udfordringer, siger han.

Forslag til finanslov 2024

Landskassens indtægter forventes i 2024 at blive på i alt 8014 millioner kroner.

58 procent af det kommer fra bloktilskuddet.

Man har en forventning om at bruge næsten det hele - nemlig 7912 millioner kroner. 

Det giver et lille rådighedsbeløb på 102 millioner kroner, som naalakkersuisut gerne vil gemme til uforudsete udgifter i fremtiden. 

22 procent af landets udgifter går til sundhed, som er den største post på budgettet ud over offentlige overførsler til landets borgere.
 

De udfordringer, som Torben M. Andersen taler om, er udviklingen i befolkningen og afhængigheden af bloktilskudet.

Der kommer flere ældre, som ikke arbejder og derfor ikke smider penge i skattekassen. Det er, hvad flere økonomiske eksperter har omtalt som "dødens gab".

Sat sammen med et behov for ”hjælp udefra”, altså arbejdskraft, bliver den grønlandske økonomi skrøbelig – særligt i fremtiden.

Udgifterne overstiger indtægterne

Under pressemødet præsenterede Naaja Nathanielsen da også en graf, hvor man kunne se, at det offentlige forbrug ville overstige indtægterne i 2028.

Og det er en graf og en udvikling, man skal være særligt opmærksom på, mener Torben M. Andersen:

- Det er jo alvorligt, fordi det viser jo, at det system, der er i dag, ikke kan finansieres af de indtægtskilder, som skattesystemet giver. Så stille og roligt - men altså meget markant - kommer udgifterne til at løbe fra indtægterne, siger han og forsætter:

- Det siger sig selv, at det ikke er holdbart. Man kan godt tåle at have underskud et enkelt eller to år, men vedvarende underskud kan man selvfølgelig ikke have, fordi så oparbejder man en stor gæld og skubber en regning over på fremtidige generationer. Så det er ret vigtigt at få gjort noget ved den udfordring.

Pengene skal skabes i det private

Og her er svaret ifølge Torben M. Andersen det private marked. At få pengene ud at skabe vækst, som så kan sendes ind i den offentlige sektor igen. 

Grundlæggende skal der jo være et indtægtsgrundlag, som det offentlige kan finansieres ud af. Det forudsætter en større privat sektor. Ellers er alternativet nogle meget, meget høje skattesatser. Få en større privat sektor, og dermed en bredere og sådan set også mere robust økonomi, siger han.

Derfor er det vigtigt, at der handles. At de grønlandske politikere skaber initiativer, som kan tage hånd om problemerne her og nu.

- Det vigtigste er jo selvfølgelig at skabe et grundlag for de private erhvervsdrivende. En af udfordringerne på den korte bane er jo mangel på arbejdskraft. Så der er spørgsmålet, om man kan gøre noget for at løse det.

Torben M. Andersen mener dog også, at det er vigtigt, at politikerne sætter ind på to niveauer. Tænke både kortsigtet, men særligt langsiget:

- På den lidt længere bane er jo blandt andet uddannelser og kvalifikationer. Hvilket først virker efter et stykke tid, men som jo også er vigtigt at få sat i gang, så man om nogle år kan høste nogle gevinster på det område, siger han.