Økonom: Fornuftigt forslag til finanslov, men tid til en større snak om sundhed
I går præsenterede naalakkersuisut sit forslag til næste års finanslov.
Der blev kastet rundt med mange og store tal, men først og fremmest var det et opgør med en offentlig sektor, som ifølge eksperter har vokset sig for stor.
Men en del af det offentlige, som ikke er blevet sendt på slankekur, er sundhedsvæsenet.
Området vil ifølge forslaget få tilført lige knap 60 millioner kroner i forhold til sidste år, så der samlet vil blive brugt 1.561 millioner.
Og det glæder sundhedsøkonom og næstformand i Sundhedskommissionen, Kjeld Møller Pedersen:
- Jeg synes, det er værd at bemærke, at det selvfølgelig er ord, men der er faktisk også handling bag dem. Der skal laves et sundhedspolitisk forlig, hvor man ønsker et bredt et af slagsen. Politisk skal de blive enige og finde ud af, hvor sundhedsvæsenet skal bevæge sig hen, siger han til KNR.
Men om man har tilført sundhedsvæsenet nok penge, er svært for ham at svare på.
- Det er i virkeligheden et af de spørgsmål, som der ikke kan gives et godt svar på. Det er et stort bidrag til det, der er behov for. Men omvendt er det meget svært at finde ud af, om budgettet er stort nok, siger han.
Der skal lægges langsigtede planer
Noget af alt det, som blev præsenteret på pressemødet i går, var blandt andet et nyt patientjournalsystem til 100 millioner, to millioner til at rekruttere personale og knap ni millioner til ufrivilligt barnløse.
Fine forslag, mener Kjeld Møller Pedersen. Men også en lappen huller og hovsa-løsninger. Han savner, at politikerne har visioner og vil mere på den lange bane.
Derfor var det også en af Sundhedskommissionens anbefalinger, at man rent faktisk satte sig ned og fandt ud af, hvordan sundheden skal finansieres her i landet – og hvordan man får mest muligt for pengene:
- Nogen skal sætte sig ned og finde ud af, om finansieringen af sundhedsvæsnet på lang sigt er tilstrækkelig, siger han og forsætter:
- Der er en meget stor del af det offentlige budget, som går til sundhedsområdet. Derfor er det ikke bare sin sag at sige, at der skal bruges mere. Vi skal se på, hvad der er brug for. Det er det, vi har lavet et forslag om.
Men et er, hvor mange kroner og øre, man smider i sundhedsvæsenet. Spørgsmålet er også, hvad det er for et system, man kaster pengene i. Og hvordan de mennesker, som skal arbejde i det, har det.
- Jeg tror egentlig, man får rigtigt meget for pengene. Men der er nogle fundamentale problemer, som ikke er et pengespørgsmål. Det handler også om, hvorvidt det er attraktivt at arbejde i Grønland, og om folk vil blive der i længere tid. Det handler ikke om penge, siger Kjeld Møller Pedersen.
Tid til at tale om tallene
Men måske er det også på tide at tage en langt større snak. Ikke kun om hvor mange penge, der skal smides i sundhedsvæsenet, men også om hvad man kan forvente sig at få for pengene. For Grønland er ikke ligesom andre lande, og derfor kan man heller ikke få et sundhedsvæsen som i andre lande:
- Udfordringerne er meget store. I virkeligheden er jeg imponeret over hvor meget, der lade sig gøre. Men jeg tror også sommetider, at forventningerne er for store i forhold til, hvad der er muligt. Det skaber en frustration. Både hos de sundhedsprofessionelle, i befolkningen og i det politiske system. Derfor tror jeg, at sådan en debat er meget vigtig, siger han.
- Det er også vigtigt at få afstemt med befolkningen, hvad de kan forvente sig af sundhedsvæsenet i Grønland. Med de grundvilkår, som der er. Det handler jo ikke bare om personalemangel. Der er store geografiske afstande, små bysamfund. Der bør man have en god diskussion politikerne og befolkningen imellem.
