En voksende offentlige sektor kan blive et problem, men behøver ikke at være det
Siden 2010 er udgifterne til løn steget med mere end en milliard kroner i den offentlige sektor.
Tager man højde for inflationen, er lønnen alene fra 2015-2020 steget med 17,6 procent i kommunerne og 13,6 procent i selvstyret.
Det skriver Departementet for Finanser i et svar til Demokraatits formand, Jens Frederik Nielsen.
Men er det overhovedet et problem, at så mange får deres løn fra det offentlige?
Ifølge Torben M. Andersen, der er professor i national økonomi ved Aarhus Universitet og formand for Grønlands Økonomiske Råd, kræver det noget helt særligt. Nemlig at der er et tilstrækkeligt indkomstgrundlag fra den private sektor, som kan finansiere de offentlige udgifter, hvis ikke skatterne skal være alt for høje.
LÆS OGSÅ Økonomisk råd: Væksten fortsætter trods globale kriser
Og her har Grønland en udfordring. I Økonomisk Råds årsrapport kan man nemlig læse, at det private arbejdsmarked bliver mindre og mindre i forhold til det offentlige.
Penge fra EU og bloktilskuddet står for i alt 58 procent af Grønlands indtægter. Skal vi have en mere selvbærende økonomi, er det nødvendigt, at flere får et arbejde i det private, og at de ikke kun er beskæftiget i fiskeriet. Arbejdspladserne skal spredes ud på blandt andet turisme, råstoffer eller noget helt tredje.
- Det er vigtigt, at der er en balance mellem beskæftigelsen i den private og offentlige sektor, siger Torben M. Andersen.
Konkret er det sådan, at ansatte i det offentlige for eksempel sygeplejersker, lærere og embedsmænd får deres løn via skatteindtægter fra det private erhvervsliv og bloktilskuddet. Er der få ansatte i det private, som kan betale skat, ja så mangler der i sidste ende også penge til at betale løn til sygeplejerskerne og pædagogerne, forklarer Torben M. Andersen.
Grønlands Økonomiske Råd er en institution, der overvåger den grønlandske økonomi. Rådet er uvildigt og apolitisk for at styrke troværdigheden af deres økonomiske analyser.
Foto: KNR / Malik Brøns
Nogen skal finde sig et nyt arbejde
Så hvis Grønlands økonomi skal være mere robust og mindre afhængig af penge fra Danmark, skal der være balance mellem det private arbejdsmarked og det offentlige.
Torben M. Andersen peger blandt andet på, at det kan gøres ved at øge effektiviteten.
LÆS OGSÅ Økonomisk Råd med ny rapport: Alt for mange arbejder i fiskeriet
Et eksempel: En kystnær fisker skal droppe at fiske fra sin egen lille jolle. I stedet for skal han blive kaptajn på en turistbåd. Det vil øge de offentlige skatteindtægter, og det vil også være med til at styrke turismen, som er et af de erhvervsområder, vi ønsker at udvikle herhjemme.
Det lange seje træk
På den lange bane skal der dog større ændringer til.
Det er blandt andet vigtigt, at flere får en uddannelse og bryder den sociale arv.
Derfor behøver det heller ikke være et problem, at flere bliver ansat i det offentlige, hvis de er med til at sikre, at der på sigt er flere, der kommer i arbejde.
Ser man på tallene fra Departementet for Finanser, så viser det sig da også, at mange af udgifterne til løn i det offentlige går til sundhed, uddannelse og socialområdet.
- Et velfungerende uddannelsessystem, hvor mange får gode, relevante uddannelser, er også godt for det private arbejdsmarked, hvor de kan få gode jobs og lønninger.
- I forhold til sundhedsvæsenet handler det om, at folk får den behandling, de har brug for, så de ikke ligger hjemme og er sygemeldte i stedet for at gå på arbejde, siger Torben M. Andersen.
LÆS OGSÅ Økonomiske Råd: I må gøre folkeskolerne bedre
Han understreger dog, at man ikke nødvendigvis løfter for eksempel uddannelsesniveauet i befolkningen ved blot at tilføre flere penge. Det afhænger helt af, hvad der er årsagen til, at uddannelsesniveauet er lavt.
Ifølge Økonomisk Råd har 47 procent af bybefolkningen i aldersgruppen 25-64 år folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse. I bygderne er det 75 procent i samme aldersgruppe, som ikke har taget en uddannelse efter folkeskolen.