Økonomiske Råd: I må gøre folkeskolerne bedre
Der skal flere reformer til for at give landet og dets befolkning flere penge mellem hænderne. Det sagde Grønlands Økonomisk Råd under fremlæggelsen af deres årlige rapport i sidste uge.
Midlerne er få og behovet er stort.
Det kræver reformer og benhård prioritering. Det siger Grønlands Økonomiske Råd.
LÆS OGSÅ Nunarsuarmi ajornartoortoqaraluartoq nunarput suli siuariartorpoq
Og det haster med at reformere folkeskolen, lyder rådets vurdering.
- Lad os nu bare sige, at politikerne rammer helt rent i forhold til noget, der hjælper folkeskolen, så går der jo mange år, før de pågældende børn kommer igennem hele uddannelsessystemet og ud på den anden side. Så det er det område, hvor det er allervigtigst at komme i gang, siger formanden for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen.
Ens på skift men ikke i virkelighed
På papiret er folkeskolens muligheder ens i hele landet, men det er det ikke i det virkelige liv, påpeger rådet.
Folkeskoleeleverne i byerne har bedre muligheder end eleverne i bygderne og de mindre steder. Og det påvirker den enkelte elev resten af livet, lyder det fra rådet.
Formand: Vigtigt for beskæftigelsesmulighed
De muligheder og den læring, som folkeskolen og uddannelsessystemet giver, skal være mere ens over hele landet, på den måde udjævnes uligheden. Og det vil hjælpe landet, befolkningen og den enkelte borger.
Og når børnene har mere ens muligheder i skolen, vil det gavne hele samfundet, siger Økonomisk Råd.
- Det vil være vigtigt for deres beskæftigelsesmuligheder og deres indkomst. Men det er også vigtigt for samfundet, fordi så kan man have mere aktivitet og bedre erhvervsgrundlag, som vil gavne landkassens og kommunernes økonomi, siger Torben M. Andersen.
Rådet rådgiver Naalakkersuisut, som også har nedsat Grønlandsk Økonomiske Råd.