Formand for Økonomisk råd, Torben M. Andersen.Foto: KNR / Mads Malik Fuglsang Holm

Økonomisk råd: Væksten fortsætter trods globale kriser

Grønland undgår de værste konsekvenser af den globale økonomiske krise, men ude i horisonten lurer der problemer.

Den globale økonomi har i 2022 været voldsomt udfordret. Først ramte tømmermændene fra coronapandemien, og så udbrød der krig i Ukraine.

Begge dele har skabt uroligheder i verdensøkonomien og sendt fødevare- og energipriserne på himmelflugt. Derfor ser man nu en kraftig stigning i inflationen og renten, mens recession også er blevet en risiko i flere lande. 

LÆS OGSÅ Største prishop i næsten 40 år: Energi- og madpriser tordner op

Efter at have lavet et helbredstjek af Grønlands økonomi, er meldingen fra Grønlands Økonomiske Råd dog mere positiv, end mange nok gik og frygtede.

På dagens pressemøde sagde formanden for det Økonomiske Råd, Torben M. Andersen:

- Hvis vi ser på den økonomiske situation, så er der meget høj aktivitet i samfundet, høj beskæftigels og lav ledighed. Det hænger sammen med, at der er nogen store investeringer i infrastrukturen blandt lufthavne, som trækker aktiviteten med sig. Derfor er der sådan set godt gang i økonomien. Det regner vi også med, der vil være næste år. 

Samtidig lyder det, at væksten kan forsætte på trods prisstigninger på energi og fødevarer, selvom forbrugerne vil opleve, at de får færre penge mellem hænderne.

Grønland er skånet for den aktuelle energikrise - for nu

Når vi herhjemme er mere beskyttet mod den høje inflation, hænger det blandt andet sammen med de eksisterende prissikringsaftaler på energiprodukter, der holder prisen i ro.

- Det er Polaroil, der har forsyningspligt til levering af diesel- og olieprodukter via servicekontrakten til Grønland. De indgåede prissikringsaftaler for perioden 2021 til 2023 vil i nogen grad skærme Grønland for prisstigninger på energi i aftaleperioden, står der i rapporten.

Ifølge Torben M. Andersen skal vi dog indstille os på, at prisen på såkaldt "sortenergi" vil stige på sigt.

LÆS OGSÅ Økonomisk Råd: Krigen i Ukraine gør dagligdagen dyrere for grønlandske familier

De høje fødevarepriser, der lige nu bekymrer mange private forbrugere, er dog en fordel for Grønlands største eksporterhverv, da eksportværdien af fisk og skaldyr ligger på et højt niveau, hvilket i sidste ende kommer samfundet til gavn.

Sorte skyer tordner sig op i horisonten  

Selvom Grønlands Økonomiske Råd overordnet tegner et lyst øjebliksbillede af landets økonomi, så finder de dog hår i suppen, når blikket rettes mod fremtiden.

Her vil landets politikere nemlig blive tvunget til at lave svære politiske prioriteringer, hvis der forsat skal være en balance mellem landskassens indtægter og udgifter. 

Et af de kritiske punkter handler om gæld.

I 2021 har landkassen en gæld på 3,6 mia. kroner, som frem til 2025 bliver fordoblet til 6,8 mia. kroner. Pengene skal blandt andet bruges til etablering af de nye lufthavne og byggeriet af en ny skole i Nuuk.

Læg dertil, at det forventes, at der skal optagets et lån på 3,1 mia. kroner til udvidelsen af Buksefjordsværket ved Nuuk og anlæggelsen af et vandkraftsanlæg ved Qasigiannguit og Aasiaat.

LÆS OGSÅ Renoveringsefterslæbet er vokset til 2,3 milliarder kroner

Alle projekterne er så vigtige for samfundet, at de ikke kan lukkes, selv hvis økonomien skrider. Derfor er det en risiko, at landskassen bliver yderligere belastet, og at det kan få konsekvenser for hele samfundsøkonomien.

Vedligeholdelsesefterslæbet

- Haveanlæg 230-270 mio. kroner
- Selvstyreejede boliger 3,7-3,9 mia. kroner
- Kommunernes lejeboliger 1,2 mia. kroner
(eks. Kommuneqarfik Sermersooq)
- Nukissiorfiit 2,4 mia. kroner
- Sundhedsområdet 800 mio. kroner
- Ældreinstitutioner og -boliger 1,1 mia. kroner

Kilde: Grønlands Økonomiske Råd

- Det kan for eksempel være man kan komme i en situation, hvor man bliver nødt til at lave massive nedskæringer. Det kan være at der skal skæres i offentlig ansattes lønninger eller sociale ydelser. Det er det ultimative. Derfor skal man have fokus på risikoen, så man ikke kommer derud, siger Torben M. Andersen.

En anden udfordring handler om det vedligeholdelsesefterslæb, der er på boligområdet, havneanlæg, sundhedsområdet og Nukissiorfiit.

Her anbefaler Grønlands Økonomiske Råd også, at der sker politiske reformer, hvis ikke problemerne skal vokse landskasse over hovedet. På flere af områderne er der lige nu ikke planer for, hvordan problemerne skal løses.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl