Paven kalder handlinger mod Canadas oprindelige folk for et ’kulturelt folkedrab’

Paven er vendt tilbage til Rom efter sit besøg i Canada, hvor han undskyldte til oprindelige folk.
Mange oprindelige folk vil gerne have ’The Doctrine of Discovery’ erklæret ugyldigt og slettet. Foto © : Scanpix
31. juli 2022 16:32

Så er paven hjemme igen i Rom og med en Inuit tromme i bagagen.

På vejen hjem i flyveren holdt Paven en kort pressekonference og sagde, at det, der var sket med Canadas oprindelige folk, er ’kulturelt folkedrab’. Ord han ikke havde brugt, mens han var i Canada.

Hans tur satte hele kolonialismens historie i fokus og førte til mange ubesvarede spørgsmål, som nu ønskes besvaret af Paven og den katolske kirke som et led mod forsoning.

Pavens tur til Canada var positive skridt mod forsoning, men der er meget, der stadigvæk skal ordnes for at komme videre.

’The Doctrine of Discovery’

Der er krav om at få alle de dokumenter, der handler om oprindelige folk og deres historie tilbage fra Vatikanet i Rom, såvel som de kunstværker og hellige genstande, der blev taget til Rom, igennem mange år.

For mange oprindelige folk er det allervigtigste at få hvad der kaldes ’The Doctrine of Discovery’, eller ’opdagelsesdoktrinen’, erklæret for ugyldigt og slettet.

Det er et dokument, der stammer helt tilbage fra ca. 1493, formuleret af den daværende pave som et slags blueprint for kolonialismen. Det blev brugt i århundrede som grundlaget for kolonialismen, idet det tillod kristne folk at tage områder beboet af ikke-kristne.

Det gav simpelthen Europæiske kristne lov til at overtage land og udrydde dem, der boede der.

Dokumentet blev således brugt som den lovlige og moralske tilladelse til at besidde store dele af Nord og Syd Amerika, Afrika og Australien. Og undertrykke eller dræbe de folk, der allerede boede der.

Dokumentet eksistér stadigvæk, nu er tiden kommet til helt at slette det og dermed en vigtig del af kolonialismen.

Pave Frans undskyldte og bad om tilgivelse, mange canadiske oprindelige folk mener dog, at det kun var begyndelsen på den lange vej mod forsoning. Nu skal der andre handlinger til.