Partiledere er uenige om servicekontrakt, men enige om ansvaret
Siumut har i deres valgprogram lagt op til en genforhandling med USA og Danmark om forsvarsaftalen fra 1951. Her vil de gerne have bedre økonomiske vilkår til Grønland.
En af måderne det kan gøres på er gennem servicekontrakten for Pituffik Space Base, som i dag er på 28 milliarder kroner, og det er Grønland og USA, der skal vedligeholde basen.
Når der er militærbaser i landet, bør det udelukkende være virksomheder fra Grønland, der ejer servicekontrakten, Mener Siumuts formand Aleqa Hammond (S).
– Der er krav fra vores land om, at hvis aftalen om driften af basen skal fortsætte, skal Grønlands kriterier – altså kravene fra vores land – være gældende, og at det også skal være virksomheder fra Grønland, som bliver dem, der får og ejer kontrakten om basens serviceaftale, siger Aleqa Hammond (S).
Aftalen blev grundlag for en storpolitisk debat, da den tilbage i 2015 gik til det amerikanske firma Exelis Services, som blev anklaget for at være et amerikansk skuffeselskab, i stedet for et dansk / grønlandsk firma.
Og Siumuts formand tilføjer, at hvis man vil sikre, at noget lignende ikke sker igen, må det sikres, at virksomheder i Grønland bliver tilgodeset.
– Naturligvis skal enhver virksomhed, der opererer i Grønland – også ved militærbaserne – opfylde Grønlands krav og leve op til Selvstyrets lovgivning på arbejdsmarkedsområdet, siger Aleqa Hammond (S).
Det kommer an på USA’s Præsident
Hvis ansvaret for kontrakten igen skal ligge hos Grønland, er det dog et stort spørgsmål, hvordan USA’s præsident vil reagere, siger Atassuts formand.
– Spørgsmålet er, om USA’s nuværende præsident, som er svær at forudsige, selv vil forsøge at beholde kontrollen over servicekontrakten, eller om USA vil give mulighed for en løsning, hvor kontrakten kommer på grønlandske hænder, siger Atassuts formand Aqaalu C. Jerimiassen (A).
Han tilføjer også, at hvis servicekontrakten igen skal administreres fra Grønland, er det også et vigtigt spørgsmål, hvilken type udbudsproces, der skal anvendes, og at dette bør undersøges grundigt.
– Via registreringerne i CVR kan alle virksomheder undersøges, så man kan se, hvordan ejerskabet er struktureret. Ud fra de registrerede ejere kan man også se, om de har base i Grønland, og på den måde skal man være opmærksom, siger Aqqalu C. Jerimiassen (A).
Støttet af Inuit Ataqatigiit
USA’s anvendelse af Pituffik Space Base bør komme hele Grønland til gode, og den bliver støttet af Inuit Ataqatigiit.
– Kort sagt bør vores bidrag til den vestlige forsvarsalliance også give økonomiske fordele for os i Grønland, siger Múte B. Egede.
Han tilføjer, at når Grønland i stigende grad får opmærksomhed internationalt, er det nødvendigt, at landet stiller tydelige krav.
- Derfor mener jeg, at når vores land bliver brugt, skal der være en klar dialog mellem parterne – især mellem Grønland og USA – som danner grundlag for, at vi også får del i fordelene, siger formanden for Inuit Ataqatigiit.
Naleraq vil sikre at den kommer tilbage til grønlandske hænder
Hos Naleraq fortæller formand Pele Broberg, at Naleraq også gerne vil sikre sig, at servicekontrakten kommer tilbage på grønlandske hænder.
Men før det kan lade sig gøre, mener han, at inuit og den grønlandske befolknings identitet bør anerkendes af Danmark.
- Det sekund, vi begynder at have en identitet for det grønlandske folk, begynder vi også at lave lovgivning, der siger, at det her skal til gode se det grønlandske folk. Indtil det sker, så vil det være dansk virksomhed, der tjener på aftaler med USA og Grønland, fortæller han og fortsætter:
- I dag får de en postboks nede ved et advokatfirma her, som de gjorde sidste gang, og så er det lige pludselig et grønlandsk selskab.
Samarbejde med den danske regering
Jens-Frederik Nielsen, der også er formand for naalakkersuisut mener, at en genforhandling af forsvarsaftalen ikke i sig selv giver mulighed for at stille sådan nogle krav.
- Men Demokraatits holdning om forsvar, oprustning og øget sikkerhed har været fuldstændig klar fra starten af, siger han og fortsætter:
- Vi skal være klar til at tage del i det ansvar, større del i det ansvar, men vi skal sikre, at vi så vidt muligt får de afledte effekter, i forhold til sådan noget som servicekontrakter, i forhold til levering af ydelser til forsvaret.
Demokraatit vil derfor arbejde sammen med den danske regering, da forsvaret ikke er et hjemtaget område.
- Det bliver en opgave for vores kommende folketingsmedlem, som løbende skal gå i dialog med de danske partier.
- Når det handler om Grønland, skal vi have en stærkere stemme. Det er noget vores folketingsmedlem, hvis vi får valgt en ind, selvfølgelig vil være meget opmærksom på, siger Jens-Frederik Nielsen (D).
