Partiernes bidragydere skal frem i lyset
Demokraterne står bag forslaget, og her mener man også, at det i højere grad skal ses som en fremtidssikring forud for, at stadigt flere pengestærke, multinationale virksomheder indtager landet med en klar dagsorden.
- Lige nu er der stor interesse fra forskellige kæmpestore selskaber, og det man kan frygte eller i hvert fald skal være opmærksom på er, at disse selskaber ikke fremmer deres interesser gennem bestemte politiske partier. Vi ved, at de her selskaber har enorme summer af penge, og de penge kan misbruges, siger Niels Thomsen (D).
Demokraternes politiske ordfører møder fuld opbakning til sit lovforslag, der vil betyde, at grønlandske partier skal offentliggøre navne og adresser på virksomheder, organisationer og privatpersoner, der bidrager med mere end 10.000 kroner om året.
- Grunden til, at vi støtter forslaget, er fordi, at det giver sig selv. Det er naturligt, at man har den åbenhed, og det er også helt naturligt for os. Vi har ikke store donationer ude fra - hverken stort eller småt faktisk - men vi har nogle gode samarbejder med blandt andre Socialdemokraterne, uden at det dog løber op i kroner og øre, siger Aleqa Hammond (S).
Slår man op i Siumuts partiregnskab fra sidste år, taler tallene samme beskedne sprog som leder Aleqa Hammond. Blot 4900 kroner af partiets indtægter på godt 2,7 millioner kroner er bogført som bidrag og kontigent fra partiets venner, mens 17.000 kroner registreres som 'andre indtægter'.
Billedet går igen i de øvrige partiers regnskaber, hvor pengene fuldstændig altovervejende kommer fra landskassen. Det eneste, der minder om en undtagelse, er Atassut, der modsat Siumut, hvert år får en check fra sit søsterparti Venstre på 50.000 kroner. Med den nuværende lovgivning er det godt nok ikke muligt at læse ud af regnskaberne, hvor beløbet er bogført under gaver, men formand Gerhardt Petersen har ikke noget imod at fortælle, hvilken giver, der gemmer sig bag gaven.
Demokraterne, der altså har stillet forslaget om mere åbenhed, modtog sidste år knap 20.000 fra private bidragydere ud af partiets budget med indtægter på 1,5 millioner kroner.
Lovforslagets forfatter og partiets politiske ordfører, Niels Thomsen, forestiller sig nu heller ikke, at der i dagens Grønland bliver plejet særinteresser i det skjulte. Men:
- Såfremt det sker, skal det ske i åbenhed. Det suspekte vil være, hvis eller når et parti begynder at agere på en anderledes måde. Vælgeren skal altid kunne tjekke efter, om der er relationer mellem et givent parti og nogle bestemte interesser ude i samfundet, siger Niels Thomsen.
Forslaget skal nu behandles i Inatsisartuts lovudvalg, der blandt andet skal overveje, om den kommende lov skal stå alene eller den øgede åbenhed indarbejdes i allerede eksisterende lovgivning om økonomiske tilskud til politisk arbejde.
I Danmark findes i øvrigt allerede en stort set enslydende lov; her skal et privat bidrag dog være dobbelt så stort - nemlig 20.000 kroner - før partiet er forpligtet til at offentliggøre giveren.
Og for en god ordens skyld kan vi lige nævne de sidste partier: nemlig Inuit Ataqatigiit, der sidste år modtog samlet 26.650 kroner i et budget med 3,4 millioner kroner i indtægter, mens Kattusseqatigiit Partiiat ikke har fået så meget som en krone fra private støtter. Partiet har som det mindste i Inatsisartut et årligt budget på omkring 800.000 kroner.
