Partier støtter en fattigdomsgrænse

Der anbefales en politisk bred enighed, hvis der skal indføres en fattigdomsgrænse. Det hjælper ikke, hvis grænsen ændres, hver gang regeringen skifter.
Foto © : KNR // Anton Gundersen Lihn
Skrevet af Ane-Marie Petersen
01. marts 2018 06:55

Men det ser ud til, at politikerne støtter en fattigdomsgrænse og udsigterne til indførelsen af en sådan ser lovende ud.

- En fattigdomsgrænse vil hjælpe, fordi vi så kan få et overblik over problemet med fattigdom på landsplan, siger Siumuts Laura Taunajik, og hos IA er man også positive over for indførelsen af en fattigdomsgrænse.

LÆS OGSÅ Fattigdomsgrænse kan skabe større fokus på fattigdomsproblemer

LÆS OGSÅ Kofoeds Skole og Mio ser positivt på fattigdomsgrænse

- Det er vigtigt at have et værktøj, der kan fastsætte, hvornår man er fattig, når fattigdomsgrænsen og ulighed i samfundet debatteres hyppigt, siger IA's Bendt B. Kristiansen.

Tilbage i 2015 fremlagde en anden IA politikere - Aaja Chemnitz Larsen - forslaget om, at der skal indføres en fattigdomsgrænse. Men forslaget blev forkastet og Inatsisartut bestemte i stedet, at der skulle udarbejdes en redegørelse.

Redegørelsen anbefaler, at der skal være bred politisk enig om en fattigdomsgrænse, hvis den skal hjælpe politikerne med at løse problemer vedrørende fattigdom her i landet.

Både Siumut og IA støtter altså umiddelbart op om indførelsen af en fattigdomsgrænse, og også det sidste koalitionsparti - Partii Naleraq - støtter forslaget.

Oppositionspartiet Demokraterne er dog mere forbeholdne:

- Vi sætter spørgsmålstegn ved om hvad den skal bruges til, hvordan den kan hjælpe eller om den bare skal være med til at øgede tilskud, siger Nivi Olsen.

LÆS OGSÅ Aaja Chemnitz Larsen vil fastlægge en fattigdomsgrænse