Kofoeds Skole og Mio ser positivt på fattigdomsgrænse
På Kofoeds Skole mener forstanderen, at der skal gøres noget for socialt og økonomisk udsatte her i landet.
Men først skal omfanget af problemet klarlægges, før politikerne skrider til handling. Og det vil en fattigdomsgrænse hjælpe med til.
- Jeg synes det er vigtigt at man har et begreb og et tal på, hvad der betegnes som fattigdom, siger forstander på Kofoeds Skole, Gujo Thorsteinsson.
LÆS OGSÅ Fattigdomsgrænse kan skabe større fokus på fattigdomsproblemer
Han arbejder til dagligt med udsatte borgere i Nuuk, og han ser et stort potentiale i at indføre en fattigdomsgrænse, der kan sætte skub i politikerne og skabe et fokus på fattigdomsproblemer.
Børnetalsmanden er også glad for udsigten til, at der kommer mere fokus på problemerne omkring fattigdom.
- Det kan et godt redskab for at begynde at arbejde for at mindske uligheden, siger Børnetalsmand, Aviaaja Egede Lynge, og fortsætter:
- Den ligger jo op til, at vi får et helhedssyn på hvordan uligheden er og ikke kun ud fra de økonomiske faktorer, siger Børnetalsmanden.
Gujo Thorsteinsson håber også på, at en fattigdomsgrænse vil bidrage til, at den hjælp, der gives, målrettes til dem, der har behov for det.
LÆS OGSÅ Aaja Chemnitz Larsen vil fastlægge en fattigdomsgrænse
- Det er et godt redskab, ikke kun for politikerne men også for os der arbejder med fattige, siger forstanderen, der altså understreger, at det ikke kun er politikerne, der kan bruge fattigdomsgrænse som redskab, men alle der arbejder med udsatte borgere.
En fattigdomsgrænse er blevet diskuteret gennem mange år i grønlandsk politik, og en ny rapport fra departementet for sociale anliggender slår fast, at det er nødvendigt med bred politisk opbakning til en eventuel fattigdomsgrænse.
En fattigdomsgrænse kan nemlig kun bruges som redskab, hvis ikke skiftende regeringer laver forudsætningerne for en fattigdomsgrænse om.
LÆS OGSÅ IA vil have officiel fattigdomsgrænse
LÆS OGSÅ Grønland skal have en officiel fattigdomsgrænse