Partier savner kvinder i politik

Kvinder er mere til social -og kommunal politik. Derfor har Siumut flest mænd.
Siumut stiller med 25 procent kvinder ved det kommende valg.
Skrevet af Merete Lindstrøm
06. april 2018 14:21

Siumut er et af de partier, der har færrest kvindelige kandidater opstillet. Samtidig er de et af de partier, der forventes at få mange stemmer og dermed en del kandidater i Inatsisartut. Det kan være med til fortsat at skabe ulighed i kønsfordelingen i Inatsisartut.

LÆS OGSÅ Langt færre kvinder end mænd vil i Inatsisartut

På Siumuts kandidatliste finder man bare 15 kvinder og hele 44 mænd. Den ulige fordeling mellem kønnene skyldes ifølge inatsisartutmedlem Jess Svane, at de tunge emner i politik tiltrækker flere mænd end kvinder.

Siumuts politik har historisk set handlet mest om tunge emner som erhverv, og det er der stor interesse for fra mændenes side, siger Jess Svane 

Han understreger, at Siumut også beskæftiger sig med socialpolitik og mener, at det er her kvinderne har noget på hjerte. 

- Fra kvindernes side er der rigtig stor interesse for at debattere et sundt og trygt hjem og sociale forhold, siger Jess Svane og forklarer, at hans parti forsøger at få flere kvinder til at stille op.

 - Vi opmuntrer altid flere kvinder i lokalpolitik, med det formål at få fat i flere lokale kvinder, siger han. 

LÆS OGSÅ Jeg håber vi bliver flere kvinder i fremtiden

Hos IA har man 46 procent kvindelige kandidater, og det handler ifølge Bendt B. Kristiansen om partiets værdier. 

- Vi har i mange år haft et budskab om ligestilling blandt mænd og kvinder, og vi mener, at det er årsagen til at så mange kvinder kommer til partiet, siger han.

Bendt B. Kristiansen påpeger, at der er fordele ved at få flere kvinder ind i politik.

 - Vi tror på, at hvis der var flere kvinder i Inatsisartut, end det er i dag, så kunne man opnå bedre politisk balance, siger han. 

Det handler om, at politikerne skal repræsentere befolkningen og den virkelighed, de lever i, forklarer Bendt B. Kristiansen. 
 
- På den måde kan vi tydeligt se, at kvinder og mænd laver en balanceret vurdering, også når man udarbejder en lovgivning. Så former man det mere svarende til befolkningens levevilkår, siger Bendt B. Kristiansen