Pædagogmangel er landsdækkende problem
På landsplan er der lige omkring 100 ubesatte pædagogstillinger, og dermed er det langt fra et problem, som kun er isoleret til Kommuneqarfik Sermersooq.
I Kommune Kujalleq mangler der således 28 pædagoger, mens der i Qeqqata Kommunia er 17 ledige stillinger alene i kommunernes vuggestuer og daginstitutioner.
LÆS OGSÅ Pædagogmangel er et stort problem i Kommuneqarfik Sermersooq
Til sammenligning mangler der 52 pædagoger i hele hovedstadskommunen.
Desuden står 39 ud af 104 stillinger som barne- og socialhjælper ubesatte i Kommuneqarfik Sermersooq, mens både Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommunia bekræfter, at de mangler barne- og socialhjælpere, men de kan ikke fortælle hvor mange.
LÆS OGSÅ Vi skal hente pædagoger udefra
Som den eneste kommune har Qaasuitsup Kommunia ikke villet oplyse, hvor mange pædagoger eller barne- og socialhjælpere de mangler.