Fra ejerskab til sikkerhedsaftale: Overblik over Trumps Grønlands-fiksering
Det, der begyndte med offentlige krav om amerikansk ejerskab, udviklede sig til en diplomatisk krise mellem USA, Danmark og Grønland.
I januar 2026 nåede konflikten sit højdepunkt med toldtrusler, krav om amerikansk kontrol og Donald Trumps afvisning af at udelukke brug af militær magt.
Siden skiftede tonen.
Trump trak truslen om militær magt tilbage, og fokus flyttede sig til forhandlinger om Grønlands sikkerhed og USA's adgang til øen.
En aftale mellem USA, Danmark og Grønland ventes underskrevet under FN's generalforsamling i New York efter måneders forhandlinger.
Trump siger, at aftalen giver USA 'permanent kontrol over sikkerheden' i Grønland.
Danmark og Grønland fremhæver, at aftalen respekterer Kongerigets suverænitet og Grønlands ret til selvbestemmelse.
De fulde detaljer om aftalen er endnu ikke offentligt kendt.
Her er de vigtigste nedslag siden marts 2025, hvor KNR tidligere har lavet et overblik over sagen.
Marts 2025: Trump går offentligt efter Grønland
4. marts – I en tale til Kongressen henvender Trump sig direkte til grønlænderne.
Han siger, at USA har brug for Grønland af hensyn til sikkerheden og siger, at USA vil 'byde jer velkommen i USA', hvis grønlænderne ønsker at blive en del af landet.
Han slutter:
- Jeg tror, vi får det – på den ene eller den anden måde.
Múte B. Egede svarer:
- Grønland er vores.
Udmeldingerne kommer midt under Inatsisartut-valget og markerer en ny fase, hvor Trump offentligt gør Grønlands fremtid til et amerikansk spørgsmål.
9. marts – Trump gentager, at USA vil respektere grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid. Samtidig lover han amerikanske investeringer, arbejdspladser og velstand.
26.-28. marts – Vicepræsident JD Vance ændrer et planlagt besøg i Grønland efter omfattende kritik og besøger i stedet Pituffik Space Base.
Her kritiserer han Danmark for ikke at have gjort nok for Grønlands sikkerhed.
Trump gentager samtidig, at USA 'er nødt til at have' Grønland og henviser til russisk og kinesisk aktivitet i Arktis.
Maj 2025: Trump udelukker ikke militær magt
4. maj – Trump bliver spurgt, om han vil udelukke brug af militær magt for at få kontrol over Grønland.
- Det udelukker jeg ikke, siger præsidenten.
Samtidig bliver Grønland i stigende grad koblet til USA's strategiske interesser i Arktis, blandt andet missilforsvar, militær tilstedeværelse samt russisk og kinesisk indflydelse.
Sommeren 2025: Beskyldninger om amerikanske påvirkningsforsøg
August – Danmark indkalder USA's øverste diplomat i København efter meldinger om amerikanske påvirkningsforsøg i Grønland.
Ifølge oplysninger omtalt af blandt andre DR skulle mindst tre amerikanske borgere med forbindelser til Trump-administrationen have forsøgt at påvirke den politiske stemning i Grønland og fremme modstand mod dansk styre og støtte til grønlandsk løsrivelse.
Den amerikanske regering afviser at have stået bag aktiviteterne og understreger, at USA respekterer grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid.
Sagen bliver endnu et konfliktpunkt mellem Washington og København.
December 2025: Jeff Landry bliver Trumps udsending
21. december – Trump udpeger Louisianas daværende guvernør, Jeff Landry, som særlig udsending til Grønland.
Landry siger, at hans mål er at gøre Grønland 'en del af USA'.
Danmark indkalder dagen efter USA's ambassadør.
Trump fastholder samtidig, at USA har brug for Grønland af hensyn til sikkerheden og ikke primært på grund af øens mineraler.
Januar 2026: Krisen topper
Januar bliver den mest intense måned i Grønlandskrisen. Trump skærper retorikken, truer med told og vil ikke udelukke militær magt.
7. januar – Trump siger, at det 'måske kan blive et valg', da han bliver spurgt, om han vil vælge mellem Grønland og NATO.
9. januar – Trump siger:
- Vi kommer til at gøre noget [der], uanset om de kan lide det eller ej.
Han siger samtidig, at han foretrækker 'den nemme vej', men ellers vil gå 'den hårde vej'.
12. januar – Trump siger:
- På den ene eller den anden måde kommer vi til at have Grønland.
14. januar – JD Vance og Marco Rubio mødes med Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt. Parterne bliver enige om at nedsætte en højniveauarbejdsgruppe.
17. januar – Trump truer med 10 procent told på europæiske varer, stigende til 25 procent, indtil der er en aftale om Grønland. Målet beskriver han som:
- Et fuldstændigt og totalt køb af Grønland.
18. januar – Trump skriver til Norges statsminister Jonas Gahr Støre:
- Verden er ikke sikker, medmindre vi har fuldstændig og total kontrol over Grønland.
19. januar – På spørgsmål om militær magt svarer Trump:
- Ingen kommentar.
21. januar – På World Economic Forum i Davos ændrer Trump tonen:
- Jeg ønsker ikke at bruge magt. Jeg vil ikke bruge magt.
Han annoncerer samtidig en 'ramme for en fremtidig aftale' om Grønland og Arktis. Toldtruslen bliver suspenderet.
Det bliver et vendepunkt: Trump fastholder ønsket om større amerikansk kontrol, men fokus flytter sig fra trusler til forhandlinger om sikkerhed og amerikansk adgang.
Februar 2026: Forhandlingerne fortsætter
21.-22. februar – Trump skriver, at et amerikansk hospitalsskib er på vej til Grønland for at hjælpe syge grønlændere.
Formand for naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen afviser forslaget:
- Nej tak.
Bag kulisserne fortsætter forhandlingerne mellem USA, Danmark og Grønland.
Forår og sommer 2026: Fokus flytter sig
Efter januar bliver Trumps offentlige udmeldinger om Grønland færre, men spørgsmålet forsvinder ikke.
Forhandlingerne fortsætter, mens USA fastholder fokus på Grønlands strategiske placering, Rusland og Kina, missilforsvar og behovet for større amerikansk adgang til sikkerhedsområdet.
24. marts – Danmark holder folketingsvalg midt under krisen med USA. Trumps pres på Danmark og Grønland danner bagtæppe for valgkampen, men valget afgøres også af en række indenrigspolitiske spørgsmål.
7. juli – På NATO-topmødet i Ankara genopliver Trump spørgsmålet om Grønland og gentager, at USA ønsker kontrol over øen.
Mette Frederiksen svarer, at Danmark vil forsvare hver en del af NATO – inklusive Kongeriget Danmark – mens Jens-Frederik Nielsen igen understreger, at Grønland ikke er til salg.
Samtidig siger Lars Løkke Rasmussen, at forhandlingerne fortsætter med udgangspunkt i Kongerigets røde linjer og muligheden for at udbygge det eksisterende amerikansk-danske forsvarssamarbejde.
September 2026: Ny sikkerhedsaftale
18. september – Trump annoncerer, at USA, Danmark og Grønland er nået frem til en aftale om Grønlands sikkerhed.
Ifølge Trump giver aftalen USA 'permanent kontrol over sikkerheden og alle andre behov i Grønland.'
Han siger blandt andet, at aftalen skal forhindre amerikanske modstandere i at etablere baser eller militær tilstedeværelse i Grønland og begrænse visse følsomme investeringer uden amerikansk godkendelse.
Trump siger samtidig, at USA vil kunne udbygge sin militære tilstedeværelse i Grønland, og at aftalen ikke har nogen udløbsdato.
Men Trumps beskrivelse er ikke det samme som en overdragelse af suverænitet.
De fulde detaljer er endnu ikke offentligt kendt.
Reuters rapporterer, at aftalen blandt andet skal udbygge den amerikanske militære tilstedeværelse og forhindre ikke-NATO-lande i at etablere militære baser eller foretage bestemte følsomme investeringer i Grønland.
Det præcise omfang af de nye amerikanske rettigheder er fortsat uklart.
Danmark og Grønland: Suveræniteten består
Den danske regering understreger, at aftalen ikke overfører Grønland til USA.
Mette Frederiksen og den grønlandske regering fremhæver, at aftalen respekterer Kongerigets suverænitet og Grønlands ret til selvbestemmelse.
Jens-Frederik Nielsen siger, at aftalen anerkender Kongerigets suverænitet og territoriale integritet samt det grønlandske folks ret til selvbestemmelse.
Samtidig skal aftalen give USA permanent adgang til at varetage sine sikkerhedsinteresser i Grønland.
Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio siger, at aftalen permanent adresserer USA's sikkerhedsbekymringer.
Ifølge en amerikansk embedsmand, som Reuters har talt med, skal aftalen blandt andet sikre USA permanente adgangs-, base- og overflyvningsrettigheder.
Det er endnu uklart, præcis hvordan de nye bestemmelser skal spille sammen med det eksisterende amerikansk-danske forsvarssamarbejde.
USA har allerede omfattende militære rettigheder i Grønland gennem forsvarsaftalen fra 1951 og senere aftaler.
