Eksklusivt interview med Trumps særlige udsending om hospitalsskibet
Som det første medie i kongeriget har KNR talt med Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry.
Dette er første del i en artikelserie om interviewet med udsendingen, som er guvernør i delstaten Louisiana.
Over en telefonforbindelse fra sydstaten fortalte Jeff Landry om hospitalsskibet, som USA’s præsident i sidste weekend meddelte var på vej til Grønland.
Der er foreløbig ikke noget skib på vej, vedkendte Landry, på grund af havisen.
Men ideen er langt fra opgivet.
Støtte til byer og bygder
Amerikanerne har nu købt sig tid til at se nærmere på ‘missionen,' fortalte Jeff Landry.
I torsdags mødtes han med chefen for USA's hær, Daniel P. Driscoll, og han har planer om at drøfte missionen med højtstående generaler i det amerikanske forsvarsministerium i de kommende dage.
- Den grønlandske befolkning kan forvente, at jeg vil være meget aggressiv i at sørge for, at vi leverer sundhedspleje til afsidesliggende steder i Grønland, lød det fra udsendingen.
Snart vil der, ifølge ham, blive offentliggjort en officiel meddelelse fra Det Hvide Hus eller forsvarsministeren.
- Præsidenten sagde, at han ønsker at få skibet til Grønland, og jeg er sikker på, at de arbejder på at forsøge at finde ud af, hvordan de kan få det derhen.
Jeff Landry mener, at et amerikansk hospitalsskib er nødvendigt i Grønland, fordi sundhedsplejen i mindre byer og bygder ikke er tilstrækkelig.
Dels på grund af ‘transportudfordringer’, men også mangel på hospitaler og behandlingstyper.
- Det triste er, at der ikke var nogen, der talte om Grønlands behov, før præsident Trump gjorde det i sin første embedsperiode og igen senere. Vi vil bare gerne have en chance for at hjælpe dem, der har brug for hjælp, sagde Jeff Landry til KNR.
Ud over hospitalsskibet sagde præsidentens særlige udsending, at amerikanerne råder over andre midler til at levere sundhedsydelser. Hvad det konkret indebærer, forklarede han ikke.
Flere problemer end løsninger
Naalakkersuisut og den danske regering har afvist idéen om, at det grønlandske sundhedsvæsen har brug for udefrakommende hjælp, og takkede pænt nej til udmeldingen om hospitalsskibet.
Begge regeringer fastholder, at sundhedsydelser er gratis og tilgængelige for alle i Grønland.
Alligevel anerkender nogle borgere og politikere, at amerikanerne har ramt et ømt punkt.
Der er udfordringer i det grønlandske sundhedsvæsen, blandt andet på grund af geografiske afstande og mangel på personale, hvilket også er blevet påpeget af Anna Wangenheim, Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap, og borgere i Grønland.
Specialiserede behandlinger foregår i Danmark, og patienter bliver fløjet gratis dertil, når de for eksempel skal have strålebehandling eller en nyretransplantation.
Det kan i nogle tilfælde forsinke behandlingstiden.
Men alle kan få den behandling, de har behov for, siger Kjeld Møller Pedersen, professor emeritus i økonomi og forperson for Grønlands Sundhedsråd, som rådgiver naalakkersuisut.
Han mener ikke, at det er et ‘presserende sundhedsproblem i Grønland’ og kalder hospitalsskibsmissionen for en ‘dårlig’ og ‘uforståelig idé.’
Det har været en vedvarende udfordring at skaffe og fastholde personale, siger Kjeld Møller Pedersen.
Men det er ikke ensbetydende med, at der er ‘brug for katastrofehjælp.’
Et amerikansk hospitalsskib ville, ifølge ham, skabe flere problemer end løsninger.
Det kunne føre til fejloperationer, rod i patientjournaler og udlevering af medicin, som ikke findes i Grønland – og dermed skabe juridiske problemer.
Opskriften på et Titanic-forlis
Hans Otto Holmegaard Kristensen, skibs- og søfartsekspert i Ingeniørforeningen i Danmark med over 20 års erfaring med hospitalsskibe, er enig i, at det ville skabe kolossale udfordringer, set fra et søfartsperspektiv.
At sende et af USA’s to hospitalsskibe til Grønland ville være et logistisk mareridt, siger specialisten.
- Hvis sådan et skib bevæger sig og rammer et undersøisk isbjerg, har du opskriften på et Titanic-forlis.
Han kalder missionen en ‘vanvittig idé’ uden gang på jord.
Nuuk er det eneste sted, et amerikansk hospitalsskib kan lægge til, og alene forsyningen af de tusindvis af besætningsmedlemmer på et skib med 1.000 sengepladser vil kræve omfattende planlægning.
Dertil kommer behovet for hjælpefartøjer til at fragte patienter frem og tilbage samt de arktiske vejrforhold.
- Det er ikke bare et knips med fingrene. Det er en kæmpe opgave, siger Hans Otto Holmegaard Kristensen.
Normalt sker den slags desuden på baggrund af en officiel invitation fra landets ledelse.
- Hvem har givet amerikanerne en invitation? spørger han.
Dialog uden om naalakkersuisut
På spørgsmålet om, hvorvidt han vil drøfte idéen med naalakkersuisut og Danmark, svarede Jeff Landry ikke klart:
- Jeg vil gerne diskutere det, sagde den særlige udsending og sprang hurtigt videre:
- Men hør nu her; der er en borgmester i Grønland, som har sagt, at han ønsker, at hospitalsskibet kommer.
Jeff Landry virker mest optaget af at få gang i en dialog med befolkningen om deres behov – noget han ikke mener, den nedsatte arbejdsgruppe fokuserer på.
Derfor vil han gerne starte en dialog med borgere som Jørgen Boassen.
Efter at have talt om Grønlands sundhedssystem med den tidligere murermester i sidste uge, bragte Jeff Landry oplysningerne videre til USA’s øverste ledelse.
- Jeg drøftede det med præsidenten, og derefter drøftede jeg det med udenrigsministeren (Marco Rubio, red.) og derefter med præsidenten igen. Han (Donald Trump, red.) sagde: ‘Selvfølgelig, lad os sende skibet hen, hvor vi kan.’
Hvem Jeff Landry ellers har talt med ud over Boassen, ville den særlige udsending ikke oplyse, fordi de pågældende ifølge ham vil blive udsat for uretfærdigt politisk pres.
- Jeg vil helst ikke gå i detaljer om de personer, jeg har talt med, men ingen har bestridt det faktum, at der er nogle forhindringer, som I står over for i forhold til sundhedsydelser.
Trods presset mod Grønland virker Jeff Landry uforstående over for, at formanden for naalakkersuisut takkede nej til hospitalsskibet.
Også selv om Grønland allerede får gratis sundhedsydelser.
- Hvem ville sige nej til et tilbud om at få gratis sundhedspleje og få tjekket nogle af de problemer, der plager ældre mennesker, børn eller dem, der er alvorligt syge?
Er det derfor, at du skrev, at formanden for naalakkersuisut skulle skamme sig?
- Ja absolut. Det er ikke sådan, man behandler mennesker. Som guvernør, hvilket i min optik er nogenlunde samme stilling som formand for naalakkersuisut, ville jeg aldrig sige nej til nogen, der ønskede at komme til Louisiana og tilbyde os hjælp.
