Siumuts næstformand Vivian Motzfeldt og formand Erik Jensen fremlagde partiets valgprogram i Ilulissat. Foto: KNR / Andreas Wille

Overblik: Her er (nogle af) de sager, som Siumut går til valg på 

Østgrønland skal have sin egen kommune, der skal være rindende vand til alle, og flere skal have en uddannelse.

En arbejdsuge på 37,5 timer i stedet for 40.

Fødevarestyrelsen skal hjemtages, alle skal have adgang til badeværelse, og folk skal lære grønlandsk.

Det er blot nogle af de mange, mange – ja nærmest utallige - punkter på Siumuts valgprogram.

Arbejdsuge på 37,5 time

I Danmark er arbejdsugen er på 37 timer – her i landet er den som bekendt på 40 timer.

Men hvordan får Grønland lige råd til at sænke arbejdstiden med to en halv time pr uge for alle, der møder op på et job hver dag?

Hvor realistisk er forslaget, når anlægsområdet mangler arbejdskraft, byggerier bliver forsinket, og der er blandt andet mangel på pædagoger?, har KNR spurgt. 

- Når man kigger ud i verdenen, er det også sådan. Hvis vi skal opnå vores mål om at blive verdens mest fysisk aktive land, skal vi også have tid til familien og sundhed. Ud over det er der måske mange, som gerne vil udvikle sig selv, men som ikke har tid til det på grund arbejdet, svarede Siumuts næstformand Vivian Motzfeldt. 

Men lufthavnsbyggerierne er forsinkede. Hvis vi skal arbejde færre timer, skal det så bare blive endnu mere forsinket?

- Nej, overhovedet ikke. Jeg vil hellere rette fokus på, hvordan vi ser på arbejdsdagen i dag. Du kan nå mange ting på en arbejdsdag uden at tænke på tiden. Hvis du får mere tid, så får du også tid til dig selv. Er det forståeligt?, svarede Vivian Motzfeldt.

Flere fiskere

Der skal være flere jollefiskere.

Problemet er bare, at det står i kontrast til en melding fra Grønlandsbanken. Banken har siden 2019 sat en stopper for lån til nye jollefiskere. Der er for mange fiskere om for få og stadig mindre fisk, lyder budskabet fra banken.

LÆS OGSÅ Siumut vil have forslag om forfatning til afstemning hurtigst muligt

Men det er ifølge Siumuts formand, Erik Jensen, muligt at få flere jollefiskere på havet. Der skal bare flere kvoter til, siger han.

- Vi har i Siumut selvfølgelig ikke overhørt bankernes udmelding. Vi vil lave vores arbejde for at sikre størst mulig rentabilitet, siger Erik Jensen.

I mener altså ikke, at der vil blive flere og flere fiskere, der går konkurs, selvom flere og flere får fiskerilicens, mens kvoterne forbliver det samme?

- Jeg mener ikke, der er kollaps. Som jeg har sagt det, så er det noget, der kan klares teknisk. Ikke alle kvoter bliver fisket op. Hvis alle kvoterne blev fisket op, ville bankerne sige, at fiskeriet er rentabelt, siger Erik Jensen.

Hjemtage områder

I 2019 var det 10 år siden, at Grønland med Selvstyreloven fik retten til at hjemtage i alt 32 områder fra Danmark.

Men siden 2010 er kun råstofområdet og arbejdsmiljøområdet på vandet blevet hjemtaget. Også selv om områderne ifølge Selvstyreloven kan overgå til Grønland, når Selvstyret ønsker det.

Naalakkersuisut har tilbage i 2019 advaret politikerne i Inatsisartut om at vedtage et forslag om at hjemtage fødevare- og veterinærområdet.

Naalakkersuisut pegede på, at området kræver kompetencer, som Grønland ikke har i øjeblikket.

Alligevel vil Siumut gerne hjemtage netop det område. Men hvordan, skal en kommission først undersøge, mener partiet.

Erik Jensen og Siumut vil nemlig gerne lave en kommission, som skal undersøge, hvilke ansvarsområder der kan hjemtages fra Danmark. Der skal ifølge partiet ”arbejdes nøje med rækkefølgen af overtagelse af ansvarsområder og tidsrum”.

Råstoffer 

Der var - lige da valgkampen var skudt i gang - en del forvirring om Siumuts holdning til mineprojektet ved Kuannersuit i Sydgrønland.

For hvis der skal brydes sjældne jordarter ud af klipperne i Kuannersuiut, vil der følge uran med som et biprodukt. Og det gør mineprojektet kontroversielt. 

Projektet er i offentlig høring frem til 1. juni, og der er stor modstand mod det - blandt andet i Sydgrønland, hvor Urani Naamik protesterede ved de borgermøder, som blev holdt i slutningen af februar. 

LÆS OGSÅ Siumut melder klart ud efter kritik: Bakker op om Kuannersuit

Og Siumuts holdning til, om projektet skal gå i gang eller ej, hvis australske Greenland Minerals får en udvindingstilladelse, var mildest talt ikke helt klar i slutningen af februar:

- Den diskussion tager vi, når VVM-redegørelsen har været i høring, og alle høringssvar er fremkommet. Jeg vil vente til, at hele høringsprocessen er færdig, siger Erik Jensen.

En uge senere sagde han til KNR:

- Vi har et partipolitisk program, som vi skal forholde os til, og der står, at Kuannersuit-projektet skal igangsættes, men kun hvis den lever op til råstofloven, siger Erik Jensen.

Alle skal lære grønlandsk

Og så holder Siumut fast i en integrationslov. Den handler om sprog. Alle, som bor i Grønland, skal lære grønlandsk, dansk og engelsk.

"Grønlandsk skal bruges i de offentligt ejede selskaber. Siumut har som mål, at det officielle sprog fuldt ud implementeres senest inden år 2025. Medarbejderne i de offentligt ejede selskaber, som ikke har lært vores officielle sprog, skal gives mulighed for at lære sproget", står der i partiprogrammet.

Det skal dog ikke forstås sådan, at ikke grønlandsksprogede medarbejdere bliver fyret, hvis ikke de taler grønlandsk inden for fire år, understreger Erik Jensen overfor KNR.

- Konsekvensen vil ikke blive fyringer. Det er ikke vores mål at fyre folk, hvis de ikke kan klare at tillære sig grønlandsk, fastslår han.

LÆS OGSÅ Her er Siumuts kandidater til Inatsisartut

Forslaget er en light-udgave af det, Kim Kielsen foreslog 29. oktober – kort før formandsvalget i Siumut, hvor han tabte til Erik Jensen.

Dengang var Kielsen forslag, at der skal tilbydes gratis onlinekurser i grønlandsk til nyansatte i det offentlige, som skal bestå eksaminer for at beholde deres arbejde.

De nyansatte skal blive så gode til grønlandsk, at de ikke længere har brug for tolkning, mente Kim Kielsen dengang.

Bedre boligforhold

Alle skal i løbet af de næste fire år have adgang til rindende vand. Og pengene til det kæmpeprojekt skal komme fra en fond. 

- Anlægs- og Renoveringsfonden har mange penge. De bør bruges bedre. Der er omkring en milliard, der kan bruges, siger Erik Jensen.

- Jeg er også sikker på, at vi kan finde muligheder fra investorer i udlandet, siger Erik Jensen.

I 54 ud af 60 bygder i landet må folk selv hente vand til hjemmet i taphuset.

Pengene fra Anlæg- og Renoveringsfonden skal bruges til at renovere skoler, kraftværk, kollegier og offentlige bygninger – men nu skal nogle af pengene altså bruges til at sørge for, at folk får rindende vand, mener Erik Jensen.

- Vi er forpligtede til at forbedre hygiejneforhold for de ydre bosteder, siger han.

Uddannelse

Flere skal tage en uddannelse. Siumut har som mål at 50 procent af befolkningen skal have en erhvervsuddannelse eller højere uddannelse i 2030.

I dag kommer cirka halvdelen af folkeskolens afgangselever ikke videre på en anden uddannelse efter folkeskolen.

Østgrønland skal have sin egen kommune

Naleraq og Nunatta Qitornai vil have flere kommuner igen – og nu melder Siumut sig ind i koret.

I dag er der fem kommuner i Grønland, men sådan har det ikke altid været.

LÆS OGSÅ Naleraq vil sende opsplitning af kommuner til folkevalg

I 2009 trådte en ny kommunalreform i kraft, og så blev 18 kommuner til fire. Senere blev Qaaasuitsup Kommunia så delt i to.

- Efter etablering af storkommunerne har det vist sig, at Tasiilaq og Ittoqqortoormiit blev en del af Kommuneqarfik Sermersooq, og det har haft en negativ virkning på folk i Østgrønland.

- Østgrønland skal udvikles med tyngde på folks identitet og selvbestemmelse. Derfor vil Siumut arbejde for at Østgrønland bliver en selvstændig kommune, lyder det i Siumuts valgoplæg.

Kommentarer

Foto af isbjørn © Vilhelm Lynge Hard

TV, radio: Vælgermøder

VALG TIL INATSISARTUT #IQ2021

Vi sender vælgermøder fra forskellige byer i tv og radio

Du har mulighed for at stille spørgsmål ved at møde op, eller på vores Facebook side KNR-imi Qinersineq

facebook.com/qinersineq

Se programplanerne her