Siumut vil have forslag om forfatning til afstemning hurtigst muligt

Landets største parti vil have det kommende udkast fra forfatningskommissionen til folkeafstemning, når det er klar. Det er dog ikke ensbetydende med en afstemning om selvstændighed.
Erik Jensen vandt formandsopgøret i Siumut mod Kim Kielsen sidste år. Foto © : KNR / Malik Brøns
23. marts 2021 05:44

Står det til Siumut skal forfatningskommissionens kommende forfatningsforslag til folkeafstemning, og det skal ske hurtigst muligt.

Det fortæller formand for partiet, Erik Jensen, til KNR og henviser til partiets valgprogram, hvor der står følgende:

- Siumut vil arbejde for at der uden forsinkelser og med grundighed skal udføres folkeafstemning, når Forfatningskommissionen betænkning er færdigudarbejdet.

LÆS OGSÅ Forfatningskommissionen er gået i stå - igen

Partilederen knytter følgende kommentar til forslaget.

- Der er nogle, der arbejder på det. Og det bliver behandlet og vurderet af Inatsisartut, siger han.

En vejledende afstemning om en forfatning for et selvstændigt Grønland kan finde sted uden at det bliver gældende med det samme. Det oplyser Finansdepartementet, hvor Forfatningskommissionen hører under.

Vil ikke sætte dato på

I Sermitsiaq kunne man i sidste uge læse, at Siumut ville have en regulær afstemning om selvstændighed inden for næste valgperiode, men det er en misforståelse.

Forfatningskommissionen
  • Forfatningskommssionen blev nedsat af det daværende Naalakkersuisut i 2016 og var oprindeligt planlagt til at være færdig i 2019.
  • I begyndelsen var det planen, at Forfatningskommissionen skulle lave to udkast til en forfatning: ét, der overholder grundloven og ét, der kan træde i kraft den dag, Grønland bliver selvstændig.
  • I dag arbejdes der udelukkende med en forfatning, der ikke kan gælde inden for Rigsfællesskabet. Det vil sige, at Forfatningskommissionen arbejder på en grundlov, der kan træde i kraft den dag, hvor Grønland bliver selvstændigt. Ifølge det danske riges grundlov må der dog bare ikke være andre grundlove indenfor Rigsfællesskabet. 
  • I Færøerne var et udkast til en forfatning godt 10 år undervejs. Landet har modsat arbejdet herhjemme foreløbig udarbejdet et forfatningsudkast, der holder sig inden for grundloven.

Erik Jensen gør klart, at Siumut ikke arbejder med en dato for, hvornår Grønland skal blive selvstændig.

- Og hvis vi når til det punkt, er der flere opgaver, der først skal løses gennem Inatsisartut og samfundet. Derfor sætter vi ikke en dato på, i forhold til vejen til selvstændighed, siger Erik Jensen.

Nye sagsområder skal hjemtages

Siumut vil dog sætte tempoet op og igen begynde at hjemtage sagsområder fra Danmark, der fortsat forvalter 32 sagsområder for Grønland. 

Senest politikerne hjemtog et område var i december 2009, hvor Selvtyret overtog råstofområdet.

- Fra Siumut går vi til valg på at speede arbejdet om at hjemtage sagsområder op, siger han og uddyber:

LÆS OGSÅ Forfatning uden for grundloven giver muligheder – men risikerer forældelse

- Derfor går vi til valg på at skabe en kommission, der skal tilskynde til, at vejen til at hjemtage sagsområder bliver lagt, hvor de gavnlige og indbringende for Grønland bliver prioriteret.

Siumut vil arbejde for at hjemtage hele fødevareområdet i den kommende valgperiode. Af Selvstyreloven fremgår det, at Grønland til enhver tid kan overtage otte sagsområder fra staten.