Oppositionen efterlyser penge til lavindkomster

Dagligvarepriserne stiger stødt i Grønland.

Oppositionspartierne i Inatsisartut presser nu Naalakkersuisut til at finde løsninger, der skal hjælpe borgere med lav indkomst, altså pensionister, uddannelsessøgende og SIK-lønmodtagere.

Naleraqs medlem i Inatsisartuts Finansudvalg, Jens Napaattooq, mener, at befolkningen ikke kan vente mere.

- Vi holder fast ved vores mærkesager om, at de ældre i samfundet er meget hård ramt. Uddannelsesstøtten har ikke været reguleret efter prisudviklingen i mange år, og SIK-lønmodtagernes løn svarer ikke længere til inflationen i dag.

LÆS OGSÅ Priserne stiger: 10 kroner mere for spegepølse

Derfor mener han, at Naalakkersuisut bør genoverveje en pakkeløsning, der svarer til den pakkeløsning, som turistaktørerne fik tildelt under coronakrisen.

- Under coronakrisen fik turistbranchen her i landet en økonomisk kompensationspakke på mange millioner kroner, siger Jens Napaattooq.

I Danmark har regeringen netop foreslået at oprette en pulje på to milliarder kroner, som kan bruges i 2023 til borgere, der er hårdest ramt af stigende priser.

Naleraq: Tag penge fra selvstyrets administration 

De højere priser skyldes især én ting: Dyrere priser på brændstof. For oliepriserne er skudt i vejret, særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Og det betyder meget for prisen på fragt til Grønland, hvor Royal Arctic Lines olietillæg på en container er steget markant.

Jens Napaattooq mener derfor, at prisernes pres på den almindelige borgers hverdag blandt andet bør kunne løses ved at give lønmodtagere på land en mulighed for at kunne fiske ved siden af arbejdet.

Pengene til kompensationspakken bør komme fra en besparelse på selvstyrets administration, mener Napaattoq.

- Selvstyret har et stort repræsentationskontor i København, og samtidig fortsætter De Grønlandske Huse med at servicere grønlandske uddannelsessøgende i Danmark, selvom de får dansk SU, der administreres i Danmark.  

I Danmark var forbrugerpriserne i juli i år i gennemsnit steget med 8,7 procent sammenlignet med juli sidste år. Herhjemme er inflationen lavere. Hvad stigningen præcis er, ventes Grønlands Statistik at komme med beregninger på i løbet af september. 

Hjælpepakken bør kunne finansieres indenfor rammerne

Et andet oppositionsparti i Inatsisartut, Demokraterne, mener, at man kan finansiere hjælpepakken indenfor finanslovens eksisterende rammer. Altså at der allerede er råd til det i landets husholdningsbudget.

- Det bør være billigere at leve i Grønland. Og det kan man opnå for eksempel ved at fjerne en række afgifter. For eksempel har RAL indført transportafgifter. Jeg mener derfor, at vi på et politisk plan har et godt grundlag for at kunne finde på gode løsninger for befolkningen, siger Demokraternes Anna Wangenheim til KNR.

Hun mener, at man kan forhøje en række skattefradrag for at lette på prisstigningernes pres.

LÆS OGSÅ Hans Peter Kristensen om prisstigninger: Det til at græde over

- Der bør arbejdes på at fjerne afgifter på en række varer; kød og chokolade og andre varer i et helt eller halvt års tid. Desuden bør der også kigges nærmere på de ressourcer, der bruges på transport, administration og håndtering af dagligvarer, siger hun.

Inatsisartut debatterede lavindkomstgruppens vilkår under forårssamlingen, men debatten endte ikke med en beslutning for, hvad der skal ske. 

Naalakkersuisut ville dengang først vente på en række undersøgelser, og det kritiserer Anna Wangenheim. 

- Jeg finder det problematisk, at man ikke kom med konkrete løsninger. Beslutningerne burde været taget for længst, og debatten og forhandlingerne bør for længst være startet i Inatsisartut. Vi står derfor fuldstændig klar til at deltage i de kommende forhandlinger om den kommende finanslov, siger Anna Wangenheim.