Opfordring til naalakkersuisut: Hvad ønsker vi med Arktisk Råd?

Naalakkersuisut skal have arbejdshandskerne på, når vi næste år overtager formandskabet for Arktisk Råd sammen med Danmark og Færøerne.

Sådan lyder det fra forkvinde for Inuit Circumpolar Council (ICC) Sara Olsvig.

- Det aller vigtigste i den kommende tid er, at naalakkersuisut sammen med deres samarbejdspartnere i rigsfællesskabet fremlægger indholdet af, hvad de vil med Arktisk Råd, hvordan de vil lede rådet igennem den her svære tid, og hvad de ønsker skal være formålet med formandskabet, siger hun.

Det er en klar ambition for naalakkersuisut, at Grønland sætter sig for bordenden, når de tre lande i rigsfællesskabet i 2025 overtager formandsskabet for rådet efter Norge.

Det fremgår af den udenrigspolitiske strategi, der går fra 2024 til 2033, og var også et emne på dette års rigsmøde. Her imødekom den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), Grønlands ønske om at være førerhund i Arktisk Råd.

Og det kun naturligt, at Grønland skal føre rådet. Men det er fortsat uklart, hvad naalakkersuisuts ambitioner er for den kommende tid, mener Sara Olsvig.

- Vi mangler at se nogle politiske udmeldinger om, hvad indholdet bliver af det her formandsskab, siger hun.

Er ikke længere på pause

For det er et Arktisk Råd i efterdønninger af krise, som naalakkersuisut skal overtage roret for.

Rådet har officielt set været på pause siden 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine. Men ifølge Sara Olsvig, der som forkvinde for ICC sidder med ved Arktisk Råd, er rådets seks arbejdsgrupper i fuld gang med meget af arbejdet igen.

De beskæftiger sig primært med forskning og vidensopbygning inde for miljø, klima, leveforhold og biodiversitet i Arktis.

Dermed er det kun samarbejdet mellem regeringslederne i rådets otte medlemslande, der endnu ikke er genoptaget.

- Arktisk Råd har gradvis genoptaget arbejdet og er ikke på pause længere. Det er en vigtig pointe for os fra ICC. Vi har fuldt ud støttet at få genoptaget arbejdet i Arktisk Råd på de niveauer, det kan lade sig gøre, fordi Arktisk Råd er rigtig vigtig for arktiske oprindelige folk og arktisk samarbejde generelt, siger Sara Olsvig.

Hvordan er samarbejdet internt i Arktisk Råd i dag?

- Det er selvfølgelig præget af de forhold, der gør sig gældende. Men samlet set er der, som jeg oplever det, en fælles forståelse af at bibeholde det her samarbejde inde for de rammer, som det nu kan lade sig gøre, siger hun.

Fejet til side

Men krisen er også en anledning til at foretage nogle ændringer i rådet, mener Sara Olsvig.

Igennem de senere år har der nemlig været en tendens til, at det primært er folk uden for Arktis, der har styring i forskningsprojekterne, mener ICC.

- Der er rigtig mange mennesker fra hele verden, som gerne vil have en aktie i, hvilken dagsorden vi sætter for Arktis. Og hvis vi ikke har Arktisk Råd, kan man nemt komme til at give andre muligheden for at overtage den dagsorden.

- Men selv med Arktisk Råd er vi bekymrede for, at det er blevet et forskningssamarbejde, som er mere ledet af folk udefra, siger Sara Olsvig.

I et positionspapir fra juni skriver ICC, at de arktiske stater nemt kommer til at ekskludere de oprindelige folks organisationer fra vigtige diskussioner og beslutninger, hvis ikke fremgangsmåderne i rådet bliver ændret. De seks organisationer er en del af rådet og repræsenterer oprindelige folk.

Samtidig bliver oprindelige folk også ekskluderet fra forskningsarbejdet, skriver ICC. Blandt andet havde to eksperter, der er oprindelige folk, forladt et forskningsprojekt efter fire år. De oplevede, at deres bidrag blev ignorereret af projektets øvrige forskningsgruppe, som bestod af vestlige forskere.

Derfor håber Sara Olsvig, at naalakkersuisut griber muligheden for at sætte oprindelige folks rettigheder øverst på dagsordenen.

- Det er rigtig vigtigt, at vi bevarer Arktisk Råd, og at vi anerkender, at det lille rum for samarbejde er noget, der har en stor værdi i det større perspektiv.

- Det har en geopolitisk betydning. Men det har også betydning for de enkelte samfund langs kysterne i Grønland og resten af Arktis, at vi har et samarbejdsforum, hvor vi sætter dagsordenen for eksempelvis klimaforskning, miljø og affaldssortering, sådan at den dagsorden ikke bliver ledet af andre uden for Arktis, siger hun.