Ekspert: Grønland står med kæmpe opgave som værtsland for Arktisk Råd
Det er hele kongeriget, som er medlem af Arktisk Råd.
Men det bliver Grønland, som skal stå i spidsen for formandskabet af Arktisk Råd, når formandsskabet til maj 2025 overgår fra Norge til kongeriget Danmark.
Det blev slået fast på et pressemøde i den forgangne uge i Aalborg af statsminister Mette Frederiksen (S).
- Vi er i i fuld gang med forberedelserne til Arktisk Råd, hvor vi selvfølgelig ønsker, at Grønland skal spille en særlig rolle. Det er Grønland, der er den store arktiske nation i rigsfællesskabet, efterfulgt af Færøerne og så for Danmarks vedkommende jo ikke en geografisk rolle.
Og det er helt naturligt med den udvikling, som Grønland har haft de senere år med mere og mere medbestemmelse i udenrigspolitikken om Arktis.
Det siger adjunkt ved Forsvarsakademiet, Marc Jacobsen, der forsker i international politik i Arktis.
- Hvis vi kigger på især Mette Frederiksens regeringsperiode, flugter det godt med den retorik, der har været, hvor man har signaleret og udtalt en mere ligeværdig respekt mellem Danmark, Grønland og Færøerne.
Ved rigsmødet i 2021 blev det besluttet, at Grønland og Færøerne skulle have en mere fremtrædende rolle i Arktisk Råd.
Det betyder for eksempel, at Grønland er først til at underskrive dokumenter på vegne af kongeriget i Arktisk Råd, og at Grønland har taletid før Færøerne og derefter Danmark.
Stor mundfuld for Grønland
Én ting er at være værtsland og skulle kunne tilbyde overnatning og service til mange deltagere ved møder og arrangementer i Arktisk Råd.
Det kræver i sig selv byer af en vis størrelse, siger Marc Jacobsen.
- Der kunne jeg godt forestille mig, at det også bliver holdt andre steder end i Grønland for, at det simpelthen kan lade sig gøre rent økonomisk, men også rent man power (på dansk 'arbejdskraft', red.).
Han pointerer, at Færøerne formentlig også gerne vil vise sit land frem under værtsskabet, ligesom København formentlig også vil lægge jord til enkelte møder.
Men så er der hele det diplomatiske arbejde i Arktisk Råd, som kræver mange ressourcer, siger Marc Jacobsen.
- Én ting er at være den, der står forrest på billeder og varetager formandskabet udadtil. Men man skal også have muskler til at trække det indadtil. Det handler om det meget vigtige rugbrødsarbejde, som finder sted i arbejdsgrupperne (i Arktisk Råd, red.) og om at få sat specifikke ting på dagsordenen.
Fem millioner mere til udenrigsdepartementet
I den Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitiske Strategi, som naalakkersuisut udkom med i februar, er det netop visionen, at Grønland står for værtskabet af Arktisk Råd 2025-2027.
Og blandt målene er, at arbejdet i Arktisk Råd bliver mere relevant for oprindelig folk, mens sikkerhedspolitikken bliver holdt ude af rådet.
Men især sidste del er svært. For siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har samarbejdet i Arktisk været på et lavpunkt.
Og det kræver meget diplomatisk arbejde at få samarbejdet tøet op og vise, at der sker resultater under et grønlandsk værtskab, mener Marc Jacobsen.
Især fordi Udenrigsdepartementet i Nuuk lige nu kun har omkring 13 ansatte foruden 10 ansatte på repræsentationer i udlandet. Til sammenligning er der 27 årsværk alene på kontoret for Arktis i Udenrigsministeriet i København.
- For at man kan gøre det i Grønlands side, er det vigtigt, at udenrigsdepartementet får tilført flere kræfter i form af mænd eller kvinder og flere penge for, at man kan løfte de opgaver, siger Marc Jacobsen.
Det ønske står da også i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitiske Strategien.
I naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2025 står Departement for Selvstændighed og Udenrigsanliggender da også til at få godt 5,5 millioner kroner mere i 2025 og 2026 end i år.
De er fordelt på kontoen for arbejdet med Arktisk Råd med 1,2 millioner kroner ekstra i 2024 og 2,4 millioner kroner ekstra årligt i 2025 og 2026.
