Olsvig vil udbrede viden om autisme

Naalakkersuisut arbejder for, at der i samfundet bliver større viden om handicap som autisme.
Foto © : KNR
Skrevet af Jens Thorin
17. marts 2017 15:55

Det fortæller naalakkersuisoq for sociale anliggender, Sara Olsvig, der  deltager i den store autisme konference i Nuuk.

- Vi skal har større viden om de forskellige handikap, siger medlemmet af naalakkerrsuisut.

Og ikke mindst er det nødvendigt, at samfundet har større viden om de usynlige handikap som autisme.

- Mennesker kan have autisme uden at man kan se det på udseendet, og vi hører nu, at der kan være mange med autisme (som ikke er opdaget, red). Vi vil derfor arbejde for større viden om autisme, så vi bedre kan arbejde for personer med  handicap.

LÆS OGSÅ Laila fik besøg af prinsesse Marie

Også det nye landsdækkende handikapcenter i Sisimiut, som er planlagt til at åbne til efteråret, vil kunne bidrage til større viden i samfundet.

- Centeret vil naturligvis servicere hele landet, ligesom lærere og andre, der hjælper personer med handicap i kommunerne, vil kunne skaffe viden derfra, siger Olsvig.

LÆS OGSÅ Prinsesse Marie åbner autismekonference i Nuuk

Og endelig er en ny lov om handikap på vej.

- Vi har i Naalakkersuisut prioreteret en ny lov for personer med handicap. Og den vil forpligte kommuner og andre til at følge de handicappedes rettigheder, siger Sara Olsvig, der forsikrer, at der er afsat penge til alle initiatverne.