Ole Dorph på vej tilbage til politik

Tidligere borgmester i Ilulissat Ole Dorph stiller op for Siumut til det kommende kommunevalg.
Skrevet af Noah Mølgaard
17. januar 2013 09:01

Ole Dorph forlod den politiske arena i 2005 for at koncentrere sig om sine erhvervsaktiviteter. Men opfordringer fra folk og partiet Siumut har nu overtalt den tidligere borgmester til at stille op til kommunevalget den 2. april.

- Jeg har meddelt mit parti, at jeg stiller op til kommunalvalget, siger Ole Dorph til KNR.gl.

Ole Dorph blev valgt ind i kommunalbestyrelsen for første gang i 1989 og har også været medlem af landsstyret for sociale anliggender. Han valgte selv ikke at stille op til valget i 2005 har siden haft en erhverskarriere.

- Men jeg har fulgt med hele tiden. Jeg kan se at overgangen til storkommune halter og  at der sker for lidt på erhvervsudviklingen. Jeg mener, at jeg stadig kan bidrage til udviklingen, siger Ole Dorph.

Der er kommunevalg den 2. april.