Ole Dorph efterlader 111 millioner kroner til nye kommuner
Når nytårskrudtet er skudt af og tømmermændende er overstået 1. januar er Grønland blevet to nye kommuner rigere.
Det betyder samtidig, at Qaasuitsup Kommunia er fortid. En afgørende faktor for de to nye kommuner bliver, hvilken økonomi de overtager fra borgmester Ole Dorph og hans kommunalbestyrelse.
LÆS OGSÅ Qeqertalik melder klar til kommunestart
I en pressemeddelelse, som er sendt ud fredag eftermiddag, oplyser Ole Dorph, at han kan aflevere en pengekiste med 111 millioner kroner, som de to nye borgmestre Ane Hansen og Palle Jerimiassen skal fordele mellem sig.
- Forudsætningen for at kunne overdrage med god samvittighed for kommunalbestyrelsen til de to Overgangsudvalg, har været en solid økonomisk vækst i Qaasuitsup Kommunia i hele valgperioden og i særdeleshed i budgetåret 2017, udtaler Ole Dorph i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ Qeqertalik halter efter fra start