Sportsforbund: Vi kan være stolte af Laila og Martin

Fredag begynder OL i Sydkorea og allerede før de grønlandske ski rammer den olympiske sne er målet nået for de grønlandske atleter. Sådan lyder det fra Elite Sport Greenland, der sammen med Grønlands Skiforbund mener, at der er god grund til at være stolte.
Foto © : Chresten Rossen-Bjoern / arkivfoto
09. februar 2018 06:45

- Jeg synes at det at grønland har to deltagere til OL er et stort mål i sig selv. Så det er rigtig rigtig flot, siger formand for Elite Sport Greenland, ESG, Malik Hegelund Olsen.

Målet for Elite Sport Greenland er altså allerede nået, og derfor støtter organisationen atleternes egne mål.

LÆS OGSÅ Martin Møller OL-erfissamut tikereerpoq

LÆS OGSÅ Laila Friis-Salling misigisassarsiorniarpoq

Martin Møller vil klare det bedre end sidst og Laila Friis Salling håber at kunne køre sit livs bedste run.

Og hos Grønlands skiforbund er formand, Timooq Mølgaards forventning da også, at atleterne gør deres bedste.

OL på KNR
KNR følger de to grønlandske atleter Martin Møller og Laila Friis-Salling ved de Olympiske Lege i Sydkorea.

Grønlandsk deltagelse
11. feb - 30 km skiathlon, Martin Møller
16. feb - 15 km fri, Martin Møller
19. feb - Halfpipe kval., Laila Friis-Salling
20. feb - Halfpipe finale, Laila Friis-Salling
24. feb - 50 km klassisk, Martin Møller

OL i Pyeongchang foregår fra den 9. til den 25. februar.

- Det er glædeligt at de deltager i OL. Nu skal vi se hvad resultatet bliver og vi håber selvfølgelig de får gode resultater, for de er rigtig gode.

Helt generelt er de to sportsformænd enige om, at selve deltagelsen af hele to grønlandske deltagere ud af så lille en befolkning er noget vi kan være stolte af.

LÆS OGSÅ Piareeqqavunga

LÆS OGSÅ Talentarbejde skal skabe nye OL-atleter

- Vi er en lille bitte nation i forhold til alle de mange deltagere der er til OL og alligevel så formår vi at skabe to atleter der opfylder kravene til OL. Og det synes jeg er kæmpestort, siger Malik Hegelund Olsen.

Og det er ikke bare befolkningens størrelse. Det handler også om at der her i landet slet ikke er det samme professionelle apparat omkring atleterne som i andre lande, 

Vil man til tops er det viljen og lysten, der skal drive det, siger Timooq Mølgaard.

- Fordi man ikke kan leve af sport her i landet endnu, så er det baseret udelukkende på lyst og vilje, siger han.

Det mest konkrete danske ol-mål for de 17 atleter i delegationen er to top seksplaceringer inden for herrecurling og speedskating.