Nysgerrig isbjørn skudt i Kangaatsiaq
Oplevelsen var skræmmende for byens børn, men det blev også en lærerig oplevelse for byens yngste borgere.
- Det er lidt uhyggeligt at tænke på, at den har været inde i byen midt om natten - at den har været så tæt på - derfor er det godt, at den er blevet skudt,siger Marie Joelsen Jeremiassen fra Kangaatsiaq til KNR.
Isbjørnen blev skudt omkring klokken 10 om formiddagen tæt ved byens heliport og børnehave.
Og ifølge Marie Joelsen Jeremiassen, så var det lidt af et tilløbsstykke, da isbjørnen blev nedlagt.
- Børnene så gennem vinduet at isbjørnen blev fanget. Nogle af børnene blev forskrækkede; andre syntes det var spændende og betagende.
Uanset om børnene fandt det uhyggeligt eller betagende, så var det i hvertfald lærerigt, fortæller Marie Joelsen Jeremiassen, der er lærer.
- Mine elever i naturfag og jeg har været heldige at se dem partere dyret. Det er vi meget glade for.