Nye tal udløser højere isbjørnekvote

Grønlands Naturinstitut mener ud fra nye optællinger af isbjørne, at det er forsvarligt at hæve kvoterne fra 140 i 2017 til 156 næste år. Kvoterne er fordelt med henholdsvis 92 i nord- og Vestgrønland og 64 i Øst- og Sydgrønland.

Og den vanlige bekymring for højere kvoter hos WWF udebliver i denne omgang.  For kvoterne er fastsat på baggrund af den første grundige optælling siden 90ér og det giver ifølge Kaare Winther Hansen fra WWF god mening.

 - Det er toppen af poppen, der har fastsat de her bæredygtige kvoter, som ifølge det, jeg har fået adgang til også indarbejder de klimaforandringer, som virkelig påvirker isbjørnene i denne her bestand, siger han. 

Så selvom der ikke kommet flere isbjørne, så beror de nye kvoter på fakta og viden og i øvrigt et samarbejde mellem Canada og Grønland.

 - Grønlands Selvstyre er for første gang lykkedes med at lave en fællesforvaltning med Canada og Nunavut om bestanden i Baffin Bugten, som faktisk er den vigtigste bestand, som der er fangst fra i Grønland, siger han.

LÆS OGSÅ Udsultet isbjørn stammer fra presset bestand

Naturinstituttet understreger, at bestanden ifølge de nye tællinger ikke bliver forringet på grund af de nye højere kvoter, og at man vil tælle bestanden op igen om 15 år og justere kvoterne.

Men her stopper enigheden fra WWF.

 - Det er alt for lang tid, understreger Kaare Winther Hansen og fortsætter.

 - Isbjørnene er betydeligt tyndere, end de var for 20 år siden. Så bestanden er allerede nu påvirket af klimaforandringer med færre unger og tyndere isbjørne, siger han.

LÆS OGSÅ Peberspray og gummikugler skal holde isbjørne væk

Isen afgør fremtiden

Det er et faktum, at havisen er forsvundet nogle steder, og det betyder, at isbjørnen er mere tid på land, hvor den ikke kan fange sæler. Det vil ifølge Kaare Winther Hansen betyde en nedgang i populationen, som vi ikke har set endnu.

  - Vi kan jo følge isudviklingen, og hvis den fortsætter i den retning, som vi forudser, så er det helt klart, at vi bliver nødt til at lave en optælling inden de her 15 år, siger han.

Ifølge Fernando Ugarte fra Grønlands Naturinstitut så er det senest om 15 år, man vil lave næste optælling, men det handler både om økonomi og ressourcer.

Fernando Ugarte understreger, at der er mange arter der skal optælles i Grønland hele tiden og at det kræver tid og penge.