Kvoter i udbud: 12 har søgt om fiskerikvoter

Naalakkersuisut gav i december 2024 nye fiskere mulighed for at komme ind i erhvervet og sendte kvoter i udbud. 12 har søgt.
Naalakkersuisut har sendt fiskekvoter i udbud for at give unge fiskere mulighed for at starte. 12 har ansøgt om kvoterne og venter på svar. Hvornår fiskerne får svar er uvist. Foto © : KNR / Hanna Hviid
Skrevet af Irene Jeppson
22. juli 2025 12:32

12 nye fiskere har søgt om kvoter, så de kan komme i gang med at erhvervsfiske. Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning oplyser, at ansøgningerne om de kvoter, der er i udbud, stadig er under behandling.

Naalakkersuisut gav i december 2024 nye fiskere mulighed for at komme ind i erhvervet, efter at det under debatterne om fiskeriloven flere gange blev fremhævet, at det er svært at komme ind i erhvervet som ung fisker.

Derfor blev havgående kvoter på 4.600 tons hellefisk,1.950 tons torsk og 166,6 tons helleflynder i Vestgrønland blev sendt i udbud og ansøgerne skulle sende deres ansøgning senest den 30. april 2025.

Nu knap tre måneder senere oplyser departementet, at sagen er stadigvæk under behandling og det kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår fiskerne kan forvente en endelig beslutning.

Tiltaget med at sende kvoterne i udbud er for at sikre en mere lige fordeling af fiskerimulighederne.