Ekspert Nye affaldsinvesteringer er mange skridt i den rigtige retning

Landets kommuner vil investere omkring 400 millioner kroner i to nye forbrændingsanlæg. Det er umiddelbart en god løsning for både samfund og miljø, vurderer ekspert i affaldshåndtering i Grønland.
Skrevet af Mathies Hvid Toft
15. maj 2019 07:40

Om fire år vil der stå et nyt stort forbrændingsanlæg i Nuuk og et i Sisimiut. De skal ikke bare tage sig af affald fra landets to største byer, men affald fra hele kysten.

Det bliver en investering på omkring 400 millioner kroner, som KNR tidligere har skrevet. Selvom det måske kan lyde som et stort beløb, er det i udgangspunktet en rigtig god ide at investere i affaldshåndteringen i Grønland.

Det er vurderingen fra Rasmus Eisted, der er uddannet civilingeniør og har en ph.d. i affaldshåndtering i Grønland.

LÆS OGSÅ Nyt affaldsselskab vil fjerne lossepladserne i Grønland

- Det er et stort ryk frem, og det er adskillige skridt op af stigen i den rigtige retning, siger han.

Det gælder i særdeleshed i forhold til miljøet, hvor mere moderne røggasrensning vil være kærkomment

Set fra Rasmus Eisteds stol er der heller ikke tvivl om, at det ikke var en mulighed bare at forsætte som i dag.

- Der er absolut nødt til at blive gjort et eller andet, fordi affaldsmængderne er stigende, og affald i dag er meget mere komplekst, siger han og henviser bl.a. til elektronik, byggeaffald, farligt affald og sammensat affald.

Direktør i Esani A/S Frank Rasmussen har tidligere over for KNR fremlagt samme konklusion.

Millionanlæg løser ikke alt

Der er dog flere ubesvarede spørgsmål i forbindelse med de to nye forbrændingsanlæg. Eksempelvis er der endnu ikke konkrete planer for, hvordan man vil håndtere og hente skrald fra landets øvrige byer.

Det står heller ikke klart, hvad der skal ske med eksempelvis farligt affald eller nøjagtigt, hvad anlæggene vil kunne håndtere.

LÆS OGSÅ Nye forbrændingsanlæg i Nuuk og Sisimiut lukker anlæg i øvrige byer

”Du står stadig med en problemstilling i forhold til farligt affald med elektronikaffald, med byggeaffald med pcb og andre stoffer, som er svære at behandle, og som man ikke kan brænde af i et forbrændingsanlæg, og de skal stadig behandles, siger han og konkluderer:

-Så forbrændingsanlæggene løser ikke alt, selvom de løser mange ting.

Penge hentes fra kommunerne

I løbet af de næste par måneder skal der fremlægges en investeringsplan for de omkring 400 millioner kroner. En vigtig del af planen er, at kommunerne bliver bedt om at skyde yderligere kapital i selskabet.

Selve driften af de to kommende forbrændingsanlæg vil blive finansieret over afgifter ligesom i dag. Afgifterne hentes fra kommunerne, der igen opkræver dem fra borgere og virksomheder i form af beskatning.

Det fortalte Esanis direktør Frank Rasmussen i sidste måned.

- Vi forventer ikke, at afgifterne bliver væsentligt højere end i dag, sagde han.

LÆS OGSÅ Forbrændingsanlægget i Nuuk under større renovering

Det er ikke meningen, at selskabet skal give overskud i klassisk forstand. Hvis Esani kommer i sådan en situation, vil det formentligt i stedet betyde, at man sænker afgifterne på affald. Selskabet skal i bund og grund gå i nul, som Frank Rasmussen forklarer det.

Frank Rasmussen fortalte videre, at der er en forventet levetid og dermed afbetalingstid på 30 år på de to anlæg.