KNQK Ny sag om blandede slædehunde

Foreningerne af hundeslædekuske har modtaget en ny anmeldelse om sammenblanding med fremmede hunderacer.
20. oktober 2018 12:15

Organisationen for foreningerne af hundeslædekuske - KNQK - har fredag modtaget en anmeldelse om mistanke om indførsel af fremmede hunderacer i et andet slædehundedistrikt.

Hundeslædeførernes organisation har ved et ekstraordinært møde behandlet den nye anmeldelse.

LÆS OGSÅ Sammenblanding af race er en dårlig idé

- Jeg kan ikke udtale mig inden bestyrelsens møde. Men jeg kan bekræfte, at der blevet taget en ny sag op udover hændelsen i Qeqertarsuaq. Og det er på en anden lokalitet, siger formand for KNQK, Mikkel Jeremiassen.

Hundeslædeførernes organisation vil på et senere tidspunkt oplyse om den nye sag gennem pressen.

LÆS OGSÅ Hundeslædeførere mistænkt for sammenblanding af hunde

Tidligere på ugen kom det frem, at slædehunde fra Qeqertarsuaq og Kangerluk i en tidsubestemt periode bliver udelukket fra al deltagelse i konkurrencer, der er arrangeret af hundeslædeorganisationen Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffiat.

Det sker efter påstande om, at to hunde af anden race end den grønlandske slædehund er blevet indført til Qeqertarsuaq, og at der efterfølgende skulle være sket en krydsning af hunderacer i Qeqertarsuaq.