Ny regering: Hjælp til børn og unge i Grønland - men intet om sundhedshjælp
Tilføjelse: I en tidligere version stod, at Grønland modtager 50 mio. kroner årligt fra staten til bekæmpelse af seksuelle overgreb på børn og unge. Det rigtige beløb er 80 mio. kroner i alt fra 2020 til 2023. KNR beklager fejlen.
For første gang i 40 år blev en regering med Socialdemokratiet og Venstre sammen præsenteret i dag. Også Moderaterne indgår i regeringen.
Regeringen har støtte af både Siumut, IA og det færøske parti Javnadarflokurrin i Folketinget og har dermed et flertal bag sig.
I regeringsgrundlaget fylder afsnittet "Rigsfællesskabet" halvanden side, men det er så som så med de store løfter til Grønland.
Den nye regering vil arbejde ud fra mottoet: "Intet om Færøerne og Grønland skal besluttes uden om Færøerne og Grønland".
Det betyder, at de nordatlantiske folketingsmedlemmer skal være med i forhandlinger, når det omfatter Grønland eller Færøerne - for eksempel i den danske finanslov og forsvarsforliget.
Fokus på udsatte børn og unge i Grønland
I aftalen står, at regeringen vil fortsætte med at hjælpe udsatte børn og unge i Grønland sammen med Naalakkersuisut.
Et beløb er ikke direkte nævnt, men i dag modtager selvstyret - foruden bloktilskuddet på over fire milliarder årligt - 80 millioner kroner fra 2020 til 2023 til at bekæmpe seksuelle overgreb mod børn og unge i Grønland.
LÆS OGSÅ Mette Frederiksen går i regering med Venstre og Moderaterne
Ifølge KNRs oplysninger har regeringen sagt god for, at beløbet fortsætter uændret. Det står dog ikke sort på hvidt i regeringsgrundlaget.
I dag er der også afsat 20 millioner kroner om året til Nordatlantpuljen. Puljen finansierer et hav af projekter i Grønland og på Færøerne - lige fra højere løn til anstaltsbetjente til en ny sportsarena på Færøerne.
Ifølge KNR fortsætter det beløb som minimum. Men det er heller ikke noteret i regeringsgrundlaget.
Ingen ord om sygehuse eller sundhedshjælp
Til gengæld er der ikke nævnt noget som helst i arbejdsprogrammet for den nye regering om valgkampens helt store tema i Grønland, nemlig sundhedsområdet.
Der står kun, at regeringen vil undersøge muligheden for, at alle kan få fri til at passe døende pårørende både i Grønland og på Færøerne.
Flere partier herhjemme ønskede ellers hjælp fra Danmark til at forbedre sundhedshjælpen i Grønland. Blandt andet krævede IA, at en ny dansk regering skulle sikre frit sygehusvalg i Danmark til grønlændere, og at grønlandske kræftpatienter kan få del i de danske kræftpakker.
LÆS OGSÅ Søsterparti trak sig fra forhandlinger – men IA støtter stadig S-regering
Pakkerne sikrer, at patienter får stillet en kræftdiagnose og bliver sat i behandling inden for 30 dage.
Men det er ikke omtalt i regeringsgrundlaget. I stedet ønsker den nye regering af nedsætte en kommission, som i 2024 skal fremlægge planerne til et nyt sundhedssystem i Danmark.
Herunder er et udpluk af regeringens øvrige planer for Grønland:
- Lave en redegørelse om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde statens opgaver i Grønland kan administreres fra Grønland, f.eks. på fødevareområdet og andre relevante områder.
- Løbende vurdere behovet for fortsat udvikling af politiet i Grønland.
- Arbejde for at videreføre klima- og havforskningsprogrammer vedrørende Arktis og Nordatlanten.
- Styrke arbejdet med at udbrede viden og forståelse om hinanden i alle dele af rigsfællesskabet bl.a. gennem uddannelse og kulturprojekter.
- Alle ministerier skal gennemgå deres ressort og skaber et samlet tværgående overblik over eventuelle udeståender i f.eks. lovgivningsarbejde og lignende i relation Grønland. Regeringen ønsker i samarbejde med Naalakkersuisut at udarbejde en konkret plan for håndteringen heraf.
- Regeringen ønsker i samarbejde med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut at fortsætte arbejdet med at løse grænsehindringer inden for rigsfællesskabet.
