USA-ekspert: Dialog om Ilulissat-erklæring kan give Trump argument for øget kontrol

Et muligt møde med de arktiske lande og Rusland kan styrke Trumps fortælling om behovet for amerikansk kontrol af Grønland, vurderer USA-ekspert.
Under forsvarets øvelser med Tyskland og Frankrig i Kangerlussuaq blev Rusland brugt som årsag til oprustning. Foto © : Markus Valentin / KNR
Skrevet af Markus Valentin
21. oktober 2025 10:55

- Uanset hvad den reelle årsag er, som opløb til møde i Arktisk Råd, så tror jeg bare, at hvis der kommer russere til Grønland, vil man fra Trumps side fremstille det som Grønland, der rækker hånden ud til Rusland. 

- Det underbygger Trumps bekymring for russisk indflydelse og dermed også hans fortælling om behovet for amerikansk kontrol.

Sådan fortæller Rasmus Sinding Søndergaard, som forsker i amerikansk udenrigspolitik ved Dansk institut for internationale studier.

Rasmus Sinding Søndergaard forsker i amerikansk udenrigspolitik for Dansk institut for internationale studier. Selvom Siumut og Naleraqs ønsker om dialog om fred med de arktiske lande taler ind i Trumps måde at føre politik på, så mener han, at det kommer til at blive set som en provokation, der kan retfærdiggøre en overtagelse af Grønland. Foto © : Dansk Institut for Internationale Studier, Diis

Fredag kunne KNR fortælle, at både Siumut og Naleraq vil åbne et diplomatisk spor med de fem arktiske lande - herunder Rusland - for at genbekræfte Ilulissat-erklæringen og ønsket om fred og lavspænding i Arktis.

Ligeledes har fredsforsker ved Lund Universitet, Isabel Bramsen, fortalt, at det kan være en god idé at forsøge på dialog med Rusland, samtidig med at Grønland opruster militært.

Modsat effekt i USA

Under den tidligere præsident, Joe Biden, nægtede USA at indgå i en dialog med Rusland. 

Men Donald Trump har lagt en anden linje, hvor han finder det vigtigt at tale med sine fjender for at opnå fred.

Selvom Aleqa Hammond og Pele Brobergs ønske om dialog og fred gennem Ilulissat-erklæringen umiddelbart stemmer overens med præsidentens egen udenrigspolitik, så mener Rasmus Sinding Søndergaard, at USA vil opfatte ønsket som en provokation.

- Det er til Trumps fordel at fremstille det her som en tilnærmelse mellem Grønland og Rusland. Det bestyrker hans fortælling om, hvorfor han skal have kontrol med Grønland, fortæller Rasmus Sinding Søndergaard.

Kan man sige, at det her også er en ideologisk olivengren til Trump om, at vi vil lige så meget dialog, som han gerne vil?

- Jeg kan godt forstå, hvorfor man kunne indvende, at det der med at række hånden ud og mødes med Rusland fra Grønlands side minder om det, Trump selv gør med Rusland. 

- Jeg tror bare, på grund af Trumps særlige interesse i Grønland, at han nok alligevel vil bruge det som løftestang for hans egen ambition om øget kontrol over Grønland.

Fremtiden for Arktisk Råd

Dog fremhæver USA-forskeren, at Arktisk Råd kan være med til at spille en rolle i samarbejdet med USA og Rusland i fremtiden.

- Jeg tror ikke, at Trump er imod, at Rusland i princippet kan komme med i Arktisk Råd igen. Han har nok mere noget imod et mere bilateralt grønlandsk-russisk spor. 

Hvis det var, at man genoptog dialogen i Arktisk Råd, kan du så se, at USA går med til at mødes med Rusland i Grønland som værende neutral grund?

- Det har traditionelt set ikke været amerikanerne, der har talt for nødvendigheden af Arktis som en ikke militær zone. Det har været de nordiske lande.