Ny medierapport præsenteres i dag
Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter for Grønlands to landsdækkende aviser, KNR, Journalistskolen, det grønlandske journalistforbund, Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat, og Lokalradio- og TV-foreningerne samt KANUKOKA.
Rapporten, der har fået titlen ”Stærke medier - vi skaber fremtiden sammen”, foreligger nu både på grønlandsk og dansk, og er sendt til Inatsisartut til orientering.
Siden arbejdsgruppen blev nedsat har mediernes trængte økonomi før til en debat omkring, hvordan man sikrer en velfungerende og kritisk presse i en vigtig periode i Grønlands historie, hvor Selvstyret er under udvikling.
Rapporten fremlægges i eftermiddag på et pressemøde med deltagelse af medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Mimi Karlsen, formanden for arbejdsgruppen KNR's administrerende direktør Ivalo Egede.
Arbejdsgruppens redegørelse vil fra i eftermiddag være tilgængelig på Selvstyrets hjemmeside.